Bøller nyder at se andre lide

Hjerneskanninger viser mangel på empatisk respons hos unge bøller og antyder ligefrem, at meget aggressive unge opnår nydelse ved at påføre andre smerte. Det er forskere fra University of Chicago, der er kommet frem til de opsigtsvækkende resultater.

Skanningerne viste, at områder i hjernen, der er forbundet med belønning, blev mere aktive, når de unge bøller så videoklip af nogen der udsætter en anden person for smerte. Normale unge havde ikke denne respons i hjernens belønningscenter, når de så de samme videoklip.

"Det er første gang at hjerneskanninger er brugt på den her måde. Forhåbentligt kan resultaterne bruges til at give os en bedre forståelse af, hvordan vi skal arbejde med aggressive og voldelige unge," siger Jean Decety, der er professor i psykologi og psykiatri.

De nye resultater antyder, at den naturlige empatiske impuls er forstyrret hos aggressive unge. Skanningerne viste også en forskel på de områder i hjernen der aktiveres ved smerte opstået ved uheld og smerte, der bevidst påføres et andet mennesker.

Kilde: "Atypical Empathetic Responses in Adolescents with Aggressive Conduct Disorder: A functional MRI Investigation" Biological Psychology.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater