Klimaforandringerne påvirker allerede Europas fuglebestande. Det slår forskere fra Durham University nu fast.
Samtidigt offentliggør de verdens første indikator til måling af klimaforandringernes indflydelse på dyrelivet over store områder.
En af hovedmændene bag resultaterne er Richard Gregory: "Vi hører meget om klimaforandringer, men vores studie fastslår, at effekterne føles allerede nu. Resultaterne viser, at antallet af arter, der lider skade ved ændringerne, er tre gange større end antallet, der nyder godt af ændringerne."
EU-godkendt indikator
Forskerne har i studiet, der offentliggøres i PLoS ONE, redegjort for ændringer i bestande af en række europæiske fuglearter, og hvordan ændringerne hænger sammen med klimaforandringerne.
Sammenhængen bruges som en indikator for klimaindflydelse på vildtbestande, der allerede nu er godtaget som officiel af EU.
Stephen Willis, fra Durham University, uddyber, "vi har nu et mål for både den negative og den positive betydning af klimaændringer for de vildtlevende dyr. Vi kalder målet for Climatic Impact Indicator."