Forsker identificerer "bande"-gen hos nogle unge mænd

En ny undersøgelse afslører et specielt gen hos unge mænd med anti-sociale venner. Samtidigt understreger undersøgelsen at familieforhold spiller en vigtig rolle for, om "bande"-genet slår igennem.

Det er kriminolog Kevin M. Beaver. fra Florida State University, der har fundet den specielle variant af et gen, der går igen hos mange unge mænd, der har en tendens til at hænge ud i grupper af adfærdsvanskelige jævaldrende. Hans forskning er revolutionerende inden for sit område:

"Forskningen er banebrydende, fordi den viser, at den tilbøjelighed, nogle teenager-drenge udviser til at gruppere sig med småkriminelle ligesindende, er forbundet med et gen, " forklarer Beaver.

Kriminologer har længe været opmærksomme på sammenhængen mellem anti-social adfærd og småkriminelle kammerater, men Beavers undersøgelse er den første, der beviser en statistisk betydelig sammenhæng mellem dragning mod anti-sociale grupperinger af jævaldrende og en bestemt variation på dopamin-tranport genet, DAT1.

Den tendens, den særlige gen-variant udstyrer sin bærer med, udtrykkes i forhold til familiestabilitet. Undersøgelsen kom frem til at et stabilt familieliv i høj grad formåede at modvirke den genetiske tendens. I ustabile familier forstærkes tendensen.

Gen-varianten forekommer i samme udstrækning hos begge køn, men undersøgelsen kom frem til, at genet ikke giver sig udslag i tendensen til at omgås uheldigt selskab, når bæreren er en pige - uanset familieforhold.

Kilde: "Delinquent Peer Group Formation: Evidence of a Gene X Environment Correlation," September 2008, Journal of Genetic Psychology.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater