Kort bio
Jeg er uddannet biolog ved Aarhus Universitet og har tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole.
Forskere ved MIT har lavet en nano-rygsæk. Den meget lille rygsæk skal spændes på "ryggen" af celler, og forskerne håber, den kan bruges til at transportere og aflevere medicin, hjælpe med at diagnosticere kræft.
"Ideen er at bruge celler som hjælpere til at bære stoffer til svulster og betændte områder," siger Darrell Irvine, der er lektor og medforfatter på artiklen om de nye nanorygsække.
Michael Rubner, leder af MIT's Center for Materials Science and Engineering og hovedforfatter på artiklen om de nye "rygsække", siger det - så vidt han ved - er første gang, nogen har hæftet en syntetisk beholder fast til en celle.
De små polymerrygsække gør det muligt for forskere at bruge celler til at fragte små ladninger ret præcist rundt, fordi polymerrygsækkene også går det muligt at manipulere cellernes bevægelse ved hjælp at magnetiske felter.
Rygsækkene er så små, at de ikke forstyrrer cellernes normale livsfunktioner. Cellerne kan stadig interagere med deres omgivelser, på samme måde som de normalt gør det.
"Målet er at påvirke cellen så lidt som muligt," forklarer Robert Cohen, professor og kemiingeniør ved MIT og medforfatter.
Kilde: Nano Letters.
Indsend kommentar