Sociale insekter er nogle af de mest fascinerende dyr her på Jorden, deres komplekse samfund og veludviklede reder, kolonier og tuer giver anledning til både beundring og inspiration. Især de central- og sydamerikanske bladskæremyrer er fascinerende. Deres kolonier kan bestå af flere millioner myrer af forskellige kaster med de store soldater-myrer mere end ti gange større end de mindste arbejdere.

Mest imponerende er imidlertid bladskæremyrernes landbrugssnilde. De lever i et mutualistisk fællesskab med en svamp, hvorfra de får al deres næring. Til gengæld henter myrerne så næring til svampen i form af blade og andet plantemateriale og beskytter desuden svampen mod andre svampe og skadedyr.

Det er mens at bladskæremyrerne er ude at indsamle plantemateriale, at vi ser de karakteristiske lange kolonner af myrer, der bærer blade vertikalt på ryggen.

Det har imidlertid været noget at et mysterium, hvordan myrerne har fundet tilbage til tuen, især da de også fouragerer om natten i en tætbevokset regnskov der gør det svært at benytte polariseret lys til retningsbestemmelse.

Mysteriet er dog nu delvist løst af forskerne Andre Riveros og Rob Srygley fra Smithsonian Tropical Research Institute, der i et nyt studium viser, at bladskæremyrer bruger et magnetisk kompas i situationer, hvor de ikke kan bruge anden sanse-information såsom visuelle kendingsmærker, polariseret lys og duftspor.

Biologerne studerede Atta columbica i Panama’s regnskove. Myrerne blev indfanget på deres vej tilbage mod tuen og flyttet til et område med et kunstigt magnetfelt et stykke væk. Den retning som myrerne valgte for at komme tilbage til tuen blev registreret. Forskerne sikrede at myrerne ikke kunne bruge visuelle eller dufts indtryk. Resultatet viste at myrer, udsat for et normalt magnetfelt, bevægede sig i den rigtige retning mod tuen, hvor imod halvdelen af de myrer der blev udsat for et omvendt magnetfelt bevægede sig i den præcist modsatte retning.

I et andet eksperiment blev myrerne udsat for en kort magnetisk puls som forstyrrede deres magnetiske kompas. Resultatet var at myrerne nu bevægede sig i alle mulige tilfældige retninger.

Begge eksperimenter antyder kraftigt at bladskæremyrerne bruger et magnetisk kompas, når de ikke kan gøre brug af andre sanser.

Kilde
Riveros, A. J. & Srygley, R. B. (2008) Do leafcutter ants, Atta colombica, orient their path-integrated home vector with a magnetic compass? Animal Behaviour 75, 1273-1281.