En ny undersøgelse publiceret i PLoS ONE viser at de store og hyppige klimaforandringer, der fandt sted i istidsperioden fra 60.000 til 30.000 år siden, ikke var skyld i Neandertalernes uddøen. I stedet blev Neandertalerne sandsynligvis udkonkurreret af tidlige moderne mennesker.
Neandertalerne var fortidsmennesker, som var kortere og kraftigere byggede end moderne mennesker. Nogle forskere mener at Neandertalerne tilhørte den samme art som moderne mennesker (Homo sapiens), hvor imod andre mener at de tilhører en selvstændig art (Homo neanderthalensis). Neandertal-knogler, fundet i Europa og Centralasien, kan dateres 150.000 år tilbage. De uddøde for omkring 30.000 år siden.
Grunden til deres uddøen diskuteres livligt blandt forskerne. To teorier er fremherskende.
Klimaforandringshypotesen placerer skylden for Neandertalernes uddøen på de mange hurtige og dramatiske ændringer i temperatur, som fandt sted under istiden for mellem 60.000 or 30.000 år siden.
Konkurrencehypotesen derimod forudsiger, at deres uddøen skyldes konkurrencen fra moderne mennesker, som kom til Europa for omkring til 45.000 år siden.
Et forskerhold bestående af hovedsageligt franske forskere benyttede ny-udviklede computer-modeller til at undersøge hypoteserne. De brugte en genetiske algoritme model, som sammen med klimatiske og arkæologiske data, kunne forudsige forandringen i Neandertalernes økologiske nicher under istiden. Computer-modellen viste at i modsætning til forudsigelserne fra klimaforandringshypotesen så medførte klimaforandringerne faktisk, at Neandertalerne fik flere områder at leve i.
Forskerne konkluderer derfor, at klimaforandringshypotesen ikke kan forklare Neandertalernes uddøen. I stedet peger de fleste beviser, såsom at Neandertalerne uddøde kort tid efter at det moderne menneske ankom, på at Neandertalerne blev udkonkurreret af moderne mennesker, måske på grund af de sidstes bedre redskaber.
Kilde
Banks WE, d’Errico F, Peterson AT, Kageyama M, Sima A, et al. (2008) Neanderthal Extinction by Competitive Exclusion. PLoS ONE 3(12): e3972.doi:10.1371/journal.pone.0003972