Kvinder i rødt tiltrækker mænd mest

To forskende psykologer ved University of Rochester farvelægger nu billedet af, hvad det er, mænd tiltrækkes af hos kvinder. De har nemlig gennem fem forskellige forsøg påvist, at mænd - ganske uden de selv er klar over det - nemmere vindes romatisk over, når en kvinde bærer rødt.

Forskningen er nyskabende, fordi den for første gang empirisk beviser, at det ikke er nogen tilfældighed, at vi forbinder rød med kærlighed. Hvad enten det er på Valentins dag eller i Amsterdams Red Light District, er den røde farve forbundet med kødelig lyst og romance.

De to psykologers forsøg dokumenterer en betydelig effekt af farvevalg på adfærd i og udfald af romantiske situationer.

Andrew Elliot, den ene af de to forfattere og psykologiprofessor, forklarer, "det er først for nyligt, at psykologer er begyndt at se nærmere på forholdet mellem farver og adfærd. Man ved meget om farvernes fysik og fysiologi, men næsten ingen ting om deres psykologi."

"Det er fascinerende at finde ud af at noget så umiddelbart ligegyldigt som farver kan påvirke vores adfærd, uden vi opdager det," tilføjer han.

Det evolutionære aspekt

Den "røde effekt" gjaldt kun for mænd. Således påvirkede farven ikke kvinders bedømmelse af andre kvinders sexappeal, og hos mænd påvirkede farven også kun dette ene aspekt. En mands opfattelse af hvor intelligent eller venlig en kvinder er, påvirkes ikke af farven. Kun sexappeal.

Selvom det teoretisk er muligt, at den røde farves ophidsende effekt på mænd skyldes samfundets påvirkning, mener forskerne, der er noget dybere på spil. Anden forskning har nemlig vist, at andre primathanner også er mere tiltrukne af hunner, der viser rødt.

"Vores forskning demonstrerer en parallel i den måde mænd og andre primathanner reagerer på rødt på. Så vores konklusion understøtter, hvad mange kvinder længe har påstået, nemlig at mænd opfører sig som dyr, når det gælder sex," konkluderer forskerne.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater