Mænd får klø af konen

Partnervold er ikke kun noget mænd udøver mod kvinder. Det fremgår af en undersøgelse, der publiceres i juni-udgaven af American Journal of Preventive Medicine

Undersøgelsen peger på at volden er alvorlig nok til at medføre seriøse helbredsmæssige problemer. Samtidigt tager undersøgelsen fat om en række myter om partnervold.

"Partnervold rettet mod mænd bliver ikke studeret meget og ofte skjules den - på samme måde som det tidligere var tilfældet med vold rettet mod kvinder," siger leder af undersøgelsen og læge Robert J. Reid.

Reid og hans kolleger piller fem myter fra hinanden:

Myte 1: Meget få mænd udsættes for partnervold.

Sandhed: Partnervold mod mænd er ganske udbredt.

Myte 2: Partnervold mod mænd er ikke alvorlig.

Sandhed: Undersøgelsen viste at partnervold mod mænd var forbundet med alvorlige mentale problemer i mange år frem.

Myte 3: Mænd kan bare flytte.

Sandhed: Mange mænd føler sig tvunget til at blive af forskellige årsager. Oftest af frygt for at miste kontakten til deres børn.

Myte 4: Partnervold rammer kun fattige mænd.

Sandhed: Undersøgelsen viste at partnervold mod mænd også findes i rigere grupper.

Myte 5: Ignorer volden og den forsvinder af sig selv.

Sandhed: Volden forsvandt ikke ved at lade stå til, men tager man fat om problemet kan situationen ofte løses.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater