Misbrug i barndommen indstiller gener i selvmordere

Et gennembrud i forskningen viser nu, at gener i hjernen hos mænd, der begik selvmord, er "indstillet" anderledes end gener - der ellers er magen til - hos andre mænd.

Man mener, at dårlige oplevelser i barndommen kan være med til at indstille generne anderledes end hos folk med en "normal" barndom. De tretten hjerner, man undersøgte, tilhørte alle mænd, der var blevet misbrugt i barndommen.

"Det er muligt at de ændrede indstillinger skyldes misbrug i bardommen, selvom det er svært at bevise kausalitet mellem misbrug og de genetiske indstilinger," siger Moshe Szyf, professor på McGill’s Department of Pharmacology and Therapeutics.

Indstillingen af generene sker ved, at molekyler binder sig til dem og dermed regulerer, hvornår og i hvilket omfang de enkelte gener kommer til udtryk. Den form for indstilling af gener kaldes epigenetik.

Så selvom om selve generne ikke ændrer sig gennem livet, kan specielt tidlige miljøpåvirkninger have indflydelse på hvilke gener, der kommer til at spille en afgørende rolle i det enkelte individ.

Evolutionært giver det meget mening, fordi det tidlige miljø, et barn vokser op i, fortæller noget om det miljø, det senere skal klare sig i. Kroppen indstiller sig derefter på disse præmisser.

Diskussionen om natur eller miljø er derfor lidt omsonst. Det forskere nu kommer frem til er præcist, hvordan de to ting spiller sammen.

Kilde: http://www.plosone.org/doi/pone....

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater