Kort bio
Jeg er uddannet biolog ved Aarhus Universitet og har tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole.
Jo rigere et land er, og jo mere CO2 landet udleder, des mindre bekymrer dets befolkning sig om global opvarmning. Det er resultatet af en verdensomspændende undersøgelse lavet af Hanno Sandvik, en postdoc på Norwegian University of Science and Technology (NTNU) i Trondheim.
De allermindst bekymrede er hollændere, og det på trods af, at de vil være de første til at mærke konsekvenserne, hvis vandstanden stiger. Danskere, nordmænd, finner og belgiere er også blandt de meget lidt bekymrede.
Sandvik hiver en psykologisk forklaring frem, "folk er alt for villige til at fortrænge ubehagelige sandheder, specielt når de selv er ansvarlige for at tilstanden er så dårlig."
Sandvik mener også, der er økonomiske interesser på spil, "hvis du tager teorien om global opvarmning til dig, bliver du nød til at ofre noget. Jo rigere du er, jo mindre villig er du til at ofre noget. Det er langt mere behageligt at beslutte, at du ikke rigtigt tror på klimatruslen."
Se også:
http://forsker.net/blog/lennart-...