Hvid plet på søkortet
Skrevet af Jesper Odde Madsen, tir, 15/07/2008 - 12:53
Jeg har længe undret mig over en pudsig "Bermuda-trekant". Gennem nogen tid har jeg bevæget mig rundt i kommunikationens spændende farvande, men i ét bestemt område ser jeg aldrig masten af et andet fartøj.
Det gode skib, jeg sejler med, hedder ”forskningskommunikation”, men det anløber tilsyneladende sjældent de danske universiteter. Hvad enten man producerer spegepølser eller viden, har man behov for at arbejde målrettet med relationerne til omverdenen, men debatten om forskningsformidling er som regel fokuseret på (énvejs)formidling til nogle få interessenter via massemedier og tidsskrifter.
Dette fokus er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt. På godt og ondt må nutidens forskningsmiljøer opføre sig mere og mere som private virksomheder, og især inden for visse (teknologiske) sektorer har man længe fungeret mere kommercielt.
Forskningskommunikation er altså en parallel til det man gør i erhvervslivet: Man tilstræber at indarbejde kommunikationen lige fra starten, analysere interessenter, udarbejde strategier, planlægge kommunikationskanaler, osv. Uanset om man producerer ny viden eller røde pølser. Skal relationerne hos en forskergruppe/et institut fungere optimalt, må man beskæftige man sig med kommunikationen i samtlige faser og mellem alle relevante interessenter - og arbejde med image, interessent-relationer og økonomi.
Der er relativt nem adgang til forskning og videndeling mht kommunikationsfaglige spørgsmål hvad erhvervslivet angår. Imidlertid adskiller forskningsmiljøerne sig på væsentlige (strukturelle, kulturelle og økonomiske) punkter fra erhvervslivet, og jeg har på bl.a. universiteterne og CBS fået bekræftet, at der er behov for at forholde sig mere systematisk til emnet.
Men tilsyneladende vrimler det ikke just med kvalificeret materiale/erfaringer/modeller, og jeg har ofte savnet sparring og inspiration i mit arbejde. Derfor efterlyser jeg både forskere og kommunikatører, som vil være med til at sætte gang i denne videndeling.
Jeg cross-poster på min egen blog, http://forskom.wordpress.com (hvor aktiviteten afspejler, at forskningskommunikation endnu ikke er sprunget ud af skabet :-)
Kom frit frem!
- Jesper Odde Madsen's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Myrer forsvarer savannens træer
I forbindelse med en undersøgelse af vegetationen i den centrale højland i Kenya, bemærkede forskerne at elefanterne...
Er fremtidens forsker kineser?
Ganske som man kunne forvente, flytter danske virksomheder nu mere af deres forskning til udlandet. Så ideen om, at det...
Informationsmøder i senommeren om EU's forskningsprogram
EU løfter snart igen låget på pengekassen til forskning og udvikling af ny teknologi. Det sker med en række opslag i...
Viden uden velstand
De senere år har universiteterne modtaget flere penge til forskning end tidligere, men disse ekstra midler er ikke...
Udenlandske forskere flygter fra skatten i Danmark
Ud af cirka 3000 udlændinge på forskerordningen i Danmark forlænger kun 50 deres ophold, når de efter tre år skal til...
Dansende nanotråde giver bedre viden
Dansende nanotråde giver bedre viden Danske nanoforskere har som nogle af de første filmet hvordan nanotråde bevæger...
Nu lettere at bidrage med pressemeddelelser
Kære bruger af Forsker.net Det er ikke længere nødvendigt at logge ind på Forsker.net for at lægge pressemeddelelser op...
Kandidaterne udvandrer
Nye tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at flere og flere højtuddannede udvandrer fra Danmark, og at...
Desperate danske politikere vil genindføre Stavnsbåndet
For kort tid siden var SF og Socialdemokraterne ude med forslag om, at unge med en universitetsuddannelse enten skulle...
Vuggevisen om vidensamfundet
Over de sidste ti år har Danmark mistet en fjerdedel af alle industri-job til udlandet. Det officielle og etablerede...