Indhold på blogs repræsenterer udelukkende de enkelte blogforfatteres holdninger.
Indhold på blogs repræsenterer udelukkende de enkelte blogforfatteres holdninger.
Forskning, formidling, samfund og nu uddannelse. Og måden de spiller sammen på. Spændende.
Måske.
I hvert fald vil jeg til at skrive en kende mere om uddannelse.
Jeg faldt over en sjov artikel på JPAarhus:
Først tales der om medicin, hvor to ud af tre studerende er kvinder. Her siger Søren Mogensen, dekan for sundhedsvidenskab:
jeg mener heller ikke, at det er et problem, at to ud af tre er kvinder på lægestudiet. Der er ikke noget mærkeligt i, at billedet er sådan, for de studerende kommer ind på medicinstudiet fra gymnasiet, og her er der også flest piger
Jeg er faktisk enig. Jeg mener ikke, det er noget problem. Det er et frit land vi lever i.
Men så kommer det sjove et par linjer længere nede i artiklen. Der tales nu om naturvidenskab, hvor næsten to ud af tre studerende er mænd - altså præcist den omvendte fordeling af den på medicin.
Men nu er det pludselig et stort problem. I hvert fald udtaler Jens Holbech, kommunikationschef ved Det Naturvidenskabelige Fakultet:
Vi så gerne en mere ligelig fordeling, og derfor forsøger vi på forskellig måde at tiltrække flere kvinder.
Det er ligesom i skolen, hvor man hjælper pigerne med matematik, men ikke drengene med sprog. Selvom man er opmærksom på at drengene har en ulempe på sprog lige så vel som piger har det på matematik.
Man defækerer efterhånden godt og grundigt på drenge og mænd i det danske uddannelsessystem. Det sætter sig sine spor. Det kan ikke undgås.
Naturligvis tør ingen sige dette. For folk er bange for deres egen røv.
Godt så. Du læste det her.
I mellemtiden forsøger jeg at få en kommentar fra AU.
Stay tuned...
Svar fra Dekan Søren Mogensen:
http://forsker.net/blog/lennart-...
Indsend kommentar