Kort bio
Jeg er uddannet biolog ved Aarhus Universitet og har tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole.
Naturvidenskabsfolk får ofte at vide, at de skal blande sig mere i samfundsdebatten.
Det skal jeg lige love for, at Kåre Fog har gjort. Faktisk har han med sin artikel fra i går på Information kastet sig lige ud i et politisk og kulturelt minefelt.
Faktisk kan man næppe være mere politisk ukorrekt, end han er i den artikel:
Feminismen er problemet - ikke løsningen
En smagsprøve?
Feminismen er en fortælling om, at mænd er skyld i de problemer, som kvinder eller hele samfundet står over for. Det er en besnærende tanke for kvinder - de får rollen som uskyldige ofre, og al skyld lægges hos modparten. Men denne tankegang har ført til, at de europæiske befolkninger ikke længere reproducerer sig selv. Det lave børnetal gør det nødvendigt med indvandring fra fremmede kulturer, hvis kvindeundertrykkelse er mange gange værre end hvad vi nogensinde har kendt i Europa.
Jeg har hørt feminister
Jeg har hørt feminister komme med meget værre teorier end denne, så jeg finder den egentlig ikke SÅ politisk ukorrekt, men jeg er heller ikke ligefrem enig! Specielt hans freudiansk inspirerede formuleringer virker som noget sludder for mig.
Men foregår argumentet i hans artikel ikke lidt således:
Mere ligestilling har medført et mindre fødselstal.
Et højere fødselstal er ønskværdigt.
Ergo så må man have mindre ligestilling, hvis man vil have et højere fødselstal.
Mon ikke, at man kunne finde nogle andre løsninger på, hvordan man kunne få et højere fødselstal, end netop den løsning at skabe mindre ligestilling. For det virker ærlig talt lidt som en dårlig undskyldning, at man giver den forøgede ligestilling skylden for NOGLE mænds manglende rygrad! Hvad med, at mændene tog sig lidt sammen, fik lidt selvtillid og stod ved deres egen mening. Selvom jeg da stadig gerne vil fremhæve, at alle forhold (også venskaber) er baseret på at man kan gå på kompromis. Man skal også passe på med at give feminismen skylden (selvom jeg dog ikke vil afvise denne sammenhæng) for der findes ekstremt mange forskellige former for feminisme. Personligt mener jeg nu også, at det meste feminisme er noget vrøvl og en del feminisme faktisk også er direkte ”mandschauvinistisk”.
Set fra et evolutionært
Set fra et evolutionært perspektiv er diskussionen i hvert fald interessant.
Ideen er dog ikke ny:
http://en.wikipedia.org/wiki/The...
Løsningen er, i mine øjne, ikke mindre ligestilling, men derimod at gøre det mere klart, at ligestilling ikke er det samme som ensartethed.
Jeg håber, at vi kan få en mere åben kønsforskning i Danmark, hvor for eksempel et emne som kønsroller undersøges mindre fordomsfuldt.
Kønsroller kunne sagtens tænkes at spille en positiv rolle i et evolutionært perspektiv:
http://www.physorg.com/news84461...
Det er en noget anden vinkel end at sige, at kønsroller er en patriarkalsk konstruktion med det ene formål at holde kvinderne bundet til kødgryderne.
Med venlig hilsen,
Lennart Kiil
Indsend kommentar