Dårlig ide at særbehandle mænd

De radikale vil have flere mænd ind på lægestudiet (det er åbenbart blevet et meget kvindedomineret studie.) Derfor foreslår de nu en slags bonuspoint til mænd på kvote 2 så alene det faktum, at en person er mand, giver et hop frem forbi mange kvinder i køen. Altså dem på kvote 2.

Alt sådan noget er en dårlig ide. Jeg har været inde på emnet før

http://forsker.net/blog/lennart-...

Det mellem ørerne, og kun det mellem ørerne, bør tælle, når forskere skal udvælges -- hvad de har mellem benene, er – i hvert fald i den forbindelse - fuldstændigt irrelevant.

http://forsker.net/blog/lennart-...

I forhold til forskning betyder dette, at man sætter ønsket om en speciel fordeling over ønsket om at have de bedste hoveder - uanset hvilken fordeling det måtte medføre. Universitetet skifter da fra at være et meritokrati til at være en udstillingsbod for politiske idealer.

Kvoter er en dårlig idé, fordi vi vil have de bedste læger - ikke en speciel sammensætning af køn og hårfarver. I øvrigt er det altid mere besværligt at sørge for at opnå en bestemt fordeling, end det er at opstille samme krav til alle. Endelig kunne man argumentere for at det simpelthen er uretfærdigt.

Det lader til, at Københavns Universitet er enig med mig i den her sag. I hvart fald kan man i Jyllands-Posten læse

Universiteterne skal holde sig langt væk fra kønskvotering. Det mener studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange.

Og husk nu lige, at det også gælder på andre planer inden for universitetsverdenen ikke KU?

For nøjagtighedens skyld

For nøjagtighedens skyld må jeg hellere lige gøre opmærksom på, at det radikale forslag alene går på at optage flere på kvote 2. Der er ingen kønskvotering.

Det lader desværre til, at

Det lader desværre til, at du har misforstået forslaget som størstedelen af pressen - der desværre ikke gør det nemmere at forstå pointen i De Radikales forslag.

Problemet er ikke, at der er en kraftig overvægt af kvinder på studiet (i sig selv); problemet er, at kvindelige lægestuderende har det med at vælge de samme specialer - med børnelæge som klar topscorer - og det nytter altså ikke noget med en generation af 90% børnelæger af logiske årsager.

Mænd er ikke så forfærdelig interesserede i at blive børnelæger, så en ligetil grund ville være at indlogere flere mænd på lægestudiet, så det hele ikke går op i kvindefavoritterne. Pointen er altså ikke at optage mænd for kønskvoterings skyld, men så vi ikke kommer til at mangle læger inden for nogen fagområder. Det kan godt være, at du hellere vil behandles af en pige med et højere gymnasiesnit end en mand med et mindre, men held og lykke med at blive kræften kvit, hvis du kun har børnelæger at få hjælp fra.

At få flere mænd på studierne er som sagt ikke pointen, så man kan i princippet sagtens finde en anden måde at overtale (eller lokke) kvinderne til at vælge kvindefavoritterne fra, men indtil vi har en detaljeret plan herom, er en højere optagelse af mænd det nemmeste med den bedste garanti for, at de forsømte fagområder bliver valg.

I et meget forvirret interview siger Fischer det også:

Men er der ikke andre måder at gøre det. Kunne man ikke kigge på de kvindelige lægers incitamenter til at vælge forskellige specialer i stedet. Så kunne man både beholde de dygtigste studerende og sikre samfundets behov for kirurger?

- Helt sikkert. Det her er ikke et enten-eller, men et både-og. Men det virker altså lidt vanvittigt, at vi modarbejder vores egne anstrengelser for for at få spredt lægerne ud på de forskellige specialer, ved fra første færd at rekruttere nogen, der vil have tilbøjelighed til at vælge de samme specialer. Jeg synes hellere, vi skal lave et system, hvor vi har en variation blandt vores læger, så de helt naturligt vælger forskellige specialer.

Og med "du" mente jeg

Og med "du" mente jeg selvfølgelig blogindlæggets forfatter og ikke Rasmus - medmindre han selvfølgelig er enig i indlægget. :)

Ja, det var klart nok. Man

Lennart Kiil's billede

Ja, det var klart nok. Man kan svare på enkelte kommentarer eller på blogindlæget som sådan. Se nedenfor.

Med venlig hilsen,
Lennart Kiil

OK - jeg har åbenbart

Lennart Kiil's billede

OK - jeg har åbenbart misforstået noget. Ærgeligt, jeg havde lige håbet på en mulighed for at slå lidt på en af mine kæpheste ;)

Så det skal forstås sådan, at piger får højere karakterer end drenge og dermed vil en refokusering på andre kompetencer udligne optaget?

For eksempel har man I USA et SAT test system, hvor drenge scorer højere end piger selvom piger også i USA ellers får højere (års)karakterer end drenge.

Hvis de fleste kvindelige medicinstuderende vil være børnelæger, bør man nok arbejde lidt med deres indstilling. Samfundet stiller altså ikke en dyr uddannelse til rådighed alene så folk kan realisere sig selv. Det hedder en lægeGERNING af en årsag.

Det virker noget umodent, at man kan gå på universitetet og det samtidig ikke er gået op for en "at det hele ikke handler og mig."

Jeg ville da selv, hvis jeg var politiker, få øjnene op for disse to aspekter:

1) Karaktersystemet er for subjektivt og skal skiftes ud med objektive test.
2) Vi skal have et holdningsskifte så folk ikke tror at man bliver læge fordi børn er nuttede eller dyrlæge for at realisere tutte-nutte drømme.

Den sidste opgave er sværest.

Så vidt jeg ved har man det samme problem med dyrlæger, hvor kvinder helst vil arbejde med kæledyr, mens landmændene mangler dyrlæger der vil tage fat i det vigtige og beskidte arbejde med at hive kalve ud af køer.

Med venlig hilsen,
Lennart Kiil

OK. Jeg havde forstået det

Lennart Kiil's billede

OK. Jeg havde forstået det sådan at man ville vægte selve det at være mand på kvoten.

Så er pointen, at der er flere mænd på kvote to?

Med venlig hilsen,
Lennart Kiil

Fischer får det til at

Fischer får det til at lyde, som om at man skal kigge efter nogle "andre ting" kvalifikationsmæssigt fremover, men når det er så diffust formuleret, som det er, lyder det, som om hun fischker efter en semitilladelig åbning for optag af flere mandlige lægestuderende under dække af en renovering af kvalifikationskriterierne:

Det handler om, at vi vil sætte en bredere vifte af kriterier op, og når man gør det så vil der automatisk komme flere mænd ind.

Men flere mænd er vel ikke bare en konsekvens af forslaget, det er vel også din målsætning?
- Ja, det er det.

Dog skal man hele tiden huske på at et optag af flere mænd på lægestudiet er midlet og ikke målet i projektet (om at få besat de andre områder inden for medicinfaget), og at Fischer er åben for andre løsninger.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater