Indhold på blogs repræsenterer udelukkende de enkelte blogforfatteres holdninger.

Det Europæiske paradoks - mere viden mindre økonomi

EU har en målsætning om at blive Verdens førende vidensbaserede økonomi.

EU har da også forlængst overhalet USA, hvad antallet af PhD-stipendiater og publicerede videnskabelige artikler angår.

Væksten heri er en kombination af EU's udvidelser og en reel per capita vækst i Europas forskellige lande.

Alligevel er EU bagefter USA økonomisk. Så enten er økonomien ikke vidensbaseret, eller også er udnyttelsen og omsætningen af viden for dårlig.

Det er naturligvis to sider af samme sag. Hvor godt den viden EU producerer udnyttes, er afgørende for, i hvilken grad Europas økonomi er vidensbaseret.

Det handler altså ikke bare om at skabe en masse viden. Som jeg også tidligere har været inde på gælder det om at skabe en kultur omkring den viden vi har, der skaber grobund for kreativ udnyttelse af de forskningsresultater, vi producerer.

Er det miljø viden omgives af i EU gavnligt for brugen af viden?

Nej. Ikke nævneværdigt.

Ifølge EISs (European Innovation Scoreboard) tolv indikatorer er EU langt bagefter USA og Japan.

Specielt peger de på områder som; uddannelsesniveauet for den arbejdende befolkning, antal af patentregistreringer, og investering i forskning og udvikling.

Udover disse er der nok også nogle mere generelle kulturelle faktorer på spil. Jeg ville mene: For meget topstyring, et hæmmende bureaukrati, kortere arbejdstider, og at vi simpelthen ikke har den samme tradition for at iværksætte som Amerikanerne.

Det skal også nævnes at USA på trods af EU's målsætninger har forøget investeringerne i FoU langt mere end EU de seneste år.

Overraskende...

Thomas Hesselberg's billede

Jeg maa nok sige at det overrasker mig noget at hoere at Europa har overhalet USA hvad angaar forskning....Det er dog ogsaa en sandhed med nogen modifikationer ihvertfald ifoelge Key Figures 2001 statistik fra EU (men maaske det har aendret sig siden?).
Se http://europa.eu.int/comm/resear...

Saaledes publicerer US en smule flere videnskabelige artikler en EU per million indbyggere (omend faerre end Danmark) se side 40. USA har ogsaa betydelige flere forskere per 1000 indbyggere end EU (dog faerre end Sverige og isaer Finland) se side 12, mens det er rigtig at EU nu giver flere PhD grader end USA se side 14.

Absolutte tal

Lennart Kiil's billede

De tal jeg har er lidt nyere og absolutte. Jeg tror stadig at USA fører, hvis vi tager antal publikationer i forhold til indbyggertal. I øvrigt er deres publikationer generelt af højere kvalitet (højere impact factor).

I øvrigt er der i Asien en kraftig vækst indenfor forskning, men de formår stadig ikke at markere sig, heller ikke Japan inkluderet, hvis man eksempelvis ser på Nobel-priser i kemi, fysik og medicin.

Med venlig hilsen,
Lennart Kiil

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater