Journalister må meget gerne læse med, for rådene er primært nødvendige, fordi journailster ikke gør deres arbejde ordentligt.

1. Du skal sikre dig, at de resultater og konklusioner, der skrives om, allerede er offentliggjort i seriøse videnskabelige tidsskrifter.

For få år siden var dette nærmest en selvfølge, men i de senere år, er det blevet almindeligt, at universiteternes presseafdelinger udsender resultater til pressen, inden de er blevet offentliggjorte i videnskabelige tidsskrifter.

Denne praksis er også helt almindelig for mere kontroversielle resultater.

2. Husk, korrelation beviser ikke kausalitet.

Som eksempel på, hvordan der kan opstå forkerte konklusioner, hvis man glemmer dette, kan gives en teori, man havde om nærsynethed for nogle år siden.

Nogle undersøgelser viste at børn, der brugte natlamper oftere blev nærsynede, end børn der ikke brugte natlamper.

Deraf konkluderede man at natlamper forårsagede nærsynethed.

Problemet var blot, vidste det sig, at forældre, der selv var nærsynede, var langt mere tilbøjelige til at bruge natlamper end forældre, der ikke var nærsynede.

Så den egentlige forklaring på det større antal nærsynede blandt børn, der brugte natlamper, skulle nok nærmere findes i det faktum, at de i højere grad var genetisk disponerede.

3. Vær opmærksom på evaluerende og normativt sprogbrug, hvor det ikke kan forsvares.

Videnskab kan, per definition, ikke udtale sig om, hvordan tingene burde være. Du bør derfor straks tage de kritiske briller på, hvis en artikel bruger udtryk som, 'for meget,' 'for lidt' og så videre.

Sådanne udtryk afslører, at forfatteren evaluerer resultaterne i forhold til nogle standarder, han eller hun selv holder.

4. Sensationelle resultater og provokerende vinkling? Undersøg hvem der er kilde, hvem der er sponsor og så videre.

Der findes masser af sponsoreret forskning af en lødig kvalitet, og resultater kan meget sjældent reduceres til et produkt af de interesser, kilder og sponsorer måtte have, men det skader aldrig at vide så meget om disse og deres historie som muligt.

5. Kan konklusionerne drages på baggrund af resultaterne af undersøgelserne, eller kunne man ligeså godt, bedre eller 'mere simplet' drage andre konklusioner?

Mange artikler præsenterer et datasæt og drager deraf én konklusion. Det er sjældent at videnskabsformidling gør sig den umage at fortælle læseren, at man sagtens kunne drage andre konklusioner, nogle gange endda helt modsatrettede, på baggrund af det foreliggende datasæt.

Selv det bedste datasæt garanterer ikke, at den rigtige konklusion bliver draget.

Hvilke konklusioner, der bliver draget, hænger ofte sammen med, hvilke antagelser man gør sig. Dem fortæller formidleren sjældent om.