Fem svar

1. Skal vi tillade alle former for fertilitetsbehandling? Er det op til folk selv at afgøre, hvornår og hvordan, de vil have børn?

Vi skal huske på at en af demokratiets svagheder er, at det kun beskytter grupper, der har stemmeret.

Derfor skal vi tænke længe og nøje over, hvilken betydning voksnes menneskers arbitrære valg har for børn.

Betyder videnskab og teknologi, at vi pludselig kan nogle ting, der tidligere har været umulige, skal vi huske, at det vi finder i naturen og kulturen, er systemer, der har været tusinder af år undervejs. River vi pludseligt voldsomt i den ene ende af sådanne systemer, kan det meget nemt få store konsekvenser for den anden ende.

I tilfældet her betyder det helt konkret, at børn har haft en far og mor, og det er den konstellation, der har skabt de evolutionære tryk og træk, der definerer relationen børn og voksne.

Laver man pludselig om på forældreskabet, kan man ikke forvente at børn automatisk er tilpassede denne nye situation.

Mænd, kvinder, lesbiske, bøsser, heteroseksuelle - alle er grupper, der har stemmeret i det demokratiske samfund. Børn har ikke. Husk lige det, inden i bliver ivrige.

2. Skal vi acceptere genetisk test og kontrol. Skal vi, når det bliver muligt at forstå den menneskelige arvemasse i detaljer, tillade, at der bliver lagt såkaldte genoskoper. Altså at alle danskere bliver udstyret med genetiske profiler, der siger alt om deres potentialer og muligheder?

Sådanne genetiske profiler vil aldrig kunne sige alt om et individs potentialer og muligheder. Hvis Berlingske gøre sig den umage at formulere spørgsmålet lidt mere intelligent, vil jeg vende tilbage til det.

3. Hvad gør vi, hvis teknologien engang i fremtiden udvikler sig så eksplosivt, at den ændrer verden i en altomfattende grad: At mennesket bliver i stand til at rejse til andre verdener eller at det får noget nær evigt liv?

Hvad gør vi? Hjææælp, hvad gør vi?

Teknologiske fremskridt er ikke noget nyt. Det er en realitet, vi har en del erfaring med allerede. Så længe det kun er teknologien, der udvikler sig, vil vi jo håndtere udviklingen præcist, som vi hidtil har gjort det.

4. Er der former for teknologisk udvikling, vi aldrig må acceptere?

Hvordan kan vi vide det, hvis teknologien ikke er her endnu?

Er teknologien der først, kan vi ikke bare trylle den væk igen. Det er simpelthen et grundvilkår ved selve historien.

Noget tyder på, at Berlingskes panel ikke har tænkt alt for grundigt over de her spørgsmål.

5. Skal forskere tænke på de etiske og moralske konsekvenser af deres arbejde?

Et efterhånden klassisk spørgsmål.

Hvis de har tid til det, er det da fint nok, men det bliver jo nok mest som en fritidsinteresse. Der er intet, der tyder på, at forskere - i al almindelighed - har nogen større etisk eller moralsk tankekraft end så mange andre.