Først. Mange tak for svaret:

Selv om det vel er rektor, der skal svare på det med AU's overordnede indstilling, så tror jeg, at AU's overordnede holdning er, at alle talenter skal bringes i spil i den videregående uddannelse - og når kun 1/3 er piger på de naturvidenskabelige uddannelser, mens 2/3 af en gymnasieårgang er piger (jeg ved ikke helt præcist, om tallene er korrekte) så antyder det, at der er en rekrutteringsreserve af piger til de naturvidenskabelige fag - hvis blot man kunne få vækket deres interesse.

Hvis vi godtager denne præmis (hvilket vi ikke bør, men det vender jeg tilbage til), så er fordelingen på de tekniske og naturvidenskabelige fag vel heller ikke problematisk, fordi der er flere drenge end piger på en HTX-årgang.

Med andre ord, bruger man kønssammensætningen på STX til at vurdere rekrutteringspotentialet på medicin, må man også gøre det sammen med HTX for naturvidenskabelige, ingeniør- og de tekniske fag.

Men det gør man jo ikke.

Derudover mener jeg ikke, at kønssammensætningen på ungdomsuddannelser siger særligt meget om rekrutteringspotentialer i det hele taget. For hvor leder den tanke ikke hen?

Hvis gruppefordelingen på ethvert forudgående plan skal definere fordelingen på det næste niveau, så følger fordelingen jo i sidste ende af fordelingen i folkeskolen.

Det betyder i praksis et farvel til merit og at højere uddannelse omgøres til et slags repræsentativt demokrati.

I stedet bør alle længerevarende uddannelser indføre prøver, der kan give et kvalificeret bud på, om en aspirant egner sig til præcist det studie. Præcist som man har det på journalisthøjskolen.

Det nuværende system siger meget lidt om en aspirants egnethed til et prospektivt studie. Det nuværende system fortæller mest om, hvor godt en aspirant var tilpasset det forrige system.

Se også:
http://forsker.net/blog/lennart-...