Formidlingens og videnskabsjournalistikkens funktioner

Formidling af forskning og videnskabs fornemmeste opgave er at oplyse borgerne, så de kan deltage i den demokratiske proces, siger man.

Jeg er helt uenig. For mig ville det svare til at sige, at sportsjournalistikkens primære opgave er at gøre borgerne i stand til at kunne diskutere fodbold.

Sportsjournalistikken har selvfølgelig en bredere funktion, og hvis den giver nogle blod på tanden til selv at dyrke sport, i stedet for at sidde foran kassen og bare glo på fodbold, og diskutere kampen med en kammesjuk, er det glimrende.

Den gode sportsjournalistik motiverer altså læseren til selv at komme i gang - ikke direkte, men ved at skabe en kultur omkring sporten, der er tiltalende.

På samme måde er det med den gode formidling, og den gode videnskabsjournalistik. Den inspirerer læseren til selv at søge mere viden, til at skabe viden, og - ikke mindst - til at omsætte viden til produkt. Det skal den gøre ved at skabe en interessant, innovativ kultur omkring forskning og videnskab.

Det kreative og skabende element skal frem i lyset, og aktiveres hos læseren. Det er trods alt ikke uden grund, at det hedder videnskab.

Det skal naturligvis ikke forstås på den måde, at en læser efter artiklens afslutning sidder tilbage med en undren over hvad artiklen handlede om - på det rent teknisk journalistiske område skal den videnskabsjournalistiske artikel rundes af og historien lukkes som enhver anden journalistisk artikel.

Om så den journalistiske tilgang til formidling af videnskab, viden og forskning, er den bedste - eller bør være den eneste, er et andet spørgsmål.

Vaesentlig forskel

Thomas Hesselberg's billede

Hej,
Med al respekt saa er der en vaesentlig forskel mellem videnskab og sport, idet sidstnaevnte er en fritidsadspredelser der ikke har den store indflydelse paa samfundet som saadan, hvorimod videnskab i nogle tilfaelde har helt grundlaeggende betydning for samfundet. Fra de senere aar kan bl.a. naevnes IT og mobilteknologi som jo har aendret kommunikationsformen i samfundet...Derudover bruger samfundet mange oekonomiske resourcer (omend langtfra nok, men det er en anden diskussion) paa forskning, altsaa borgernes skattekroner, hvorimod sport er stoettet mere indirekte gennem borgerne selv og tipsmidlerne. Det er derfor videnskabsformidlingens fornemste opgave at oplyse borgerne om hvad disse midler bruges til og evt hvilken gavn de goer for samfundet som saadan.
Yderligere er videnskabsformidling vigtig for demokratiet forstaaet paa den maade at eksempelvis en basal forstaaelse for genetik og bio-engineering er noedvendigt for at kunne tage stilling til emner som gen-modificeret afgroeder og gen-terapi.
Det er trods alt kun et faatal af de laesere som videnskabsformidling henvender sig til der har forudsaetninger og lyst til selv at bedrive videnskab.
Men jeg er fuldstaendig enig med dig i at faa at opnaa disse maal maa videnskaben formidles paa en interessant og spaenden maade saa laeserens nysgerrighed og fantasi pirres.
Med venlig hilsen

Næsten enig

Lennart Kiil's billede

Jeg er helt enig i at samfundet bygger på videnskab i en grad, det ikke bygger på sport.

Mit ærinde var ikke at sammenligne de to, men at illustrere at megen videnskabsjournalistik griber formidling af viden for snævert an.

Det er rigtigt at de fleste læsere af formidlet videnskab, ikke selv er forskere, men det er ikke pointen.

Pointen er at skabe en kultur der fremmer anvendelsen af viden. Viden er ikke meget værd, hvis den er gemt væk på et støvet bibliotek.

Videnskab skal præsenteres som det, den er - en aktiv og spændende ( og til tider kedelig og langsommelig )udforskning af virkeligheden.

Jeg kan derfor ikke tilslutte mig

Det er derfor videnskabsformidlingens fornemste opgave at oplyse borgerne om hvad disse midler bruges til og evt hvilken gavn de goer for samfundet som saadan.

En sådan rolle, at præsentere lister over hvad penge anvendes til, er alt for begrænset. Det har vi Danmarks statistik og Rigsrevisionen til.

Med venlig hilsen,
Lennart Kiil

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater