Forsker eller Ideolog? Case 2 - Lektor Michael Norup

Videnskab.dk har en artikel om abort i dag:
http://www.videnskab.dk/composit...

Artiklen er interessant, fordi den viser, hvordan forskere nu bruges som autoriteter i moralske spørgsmål. Overskriften er nemlig:

Forsker: Abortgrænsen bør hæves til 24 uger

Ordet 'bør' afslører, at der er tale om en moralsk vurdering. Nu er de fleste nok klar over, at man ikke sådan videre kan gå fra videnskabelige fakta om, hvordan verden er, til hvilke moralske værdier, der bør regulere vores adfærd.

Det burde en Lektor ved Medicinsk Videnskabsteori, Københavns Universitet i hvert fald vide.

Michael Norup hedder manden der, som om det var den største selvfølgelighed i verden, bramfrit udmelder:

»Der er absolut ingen gode argumenter for at ikke at have (sic) abortgrænsen til 24 uger. Hvem skulle bestemme, hvis ikke kvinden selv?«

Jo. Der er masser af gode argumenter. Ligesom der er masser af gode argumenter for helt at forbyde abort.

Faktisk er der også masser af gode argumenter for, at abort skal være fuldt ud lovligt.

Som i mange andre moralske spørgsmål, er der gode argumenter på begge sider. Det er vel ikke nogen tilfældighed, at der fortsat er debat om emnet.

Havde Norup sat sig bare en anelse ind i tingene, ville han vide, at der er vægtige argumenter på begge sider, ligesom der er i andre spørgsmål. Blandt andet i debatten om dødsstraf.

Man skal være blændet af ideologi for at overse, at der rent faktisk er gode argumenter på begge sider af de her spørgsmål.

Lad os se lidt nærmere på hans argumentation.

"Hvem skulle bestemme, hvis ikke kvinden selv?"

Det er jo knapt nok et argument. Barnet er i kvindens varetægt, derfor må hun gøre ved barnet, hvad hun vil, inklusiv at slå det ihjel?

Norup siger også, at grænsen for abort er vilkårlig.

Jo, hvis man ser sådan på det er abortgrænsen virkelig vilkårlig. Det er faktisk enhver grænse.

Det Michael Norup dybest set argumenter for her er, at magt er ret.

Barnet har kun en ret i det omfang, at det kan manifestere sin ret, og det kan det naturligvis ikke når det end ikke kan tale sin sag.

Den slags argumenter Michael Norup fremfører har dog en meget lille vægt i et demokratisk samfund. For vi har besluttet, at man først ved det 18. år kan gøre sin ret gældende som voksen. Det indebærer, at når børn ingen ret har, har vi til gengæld et ansvar for som samfund at beskytte børn.

Gælder dette ansvar ikke også ufødte børn?

Og hvis grænsen virkelig er så vilkårlig, hvorfor må forældre så ikke slå deres fødte børn ihjel?

Vi kunne jo, som "moralfilosoffen" Peter Singer* har foreslået, lave en ordning med 30 dages returret på nyfødte børn, hvor moderen har ret til at aflive barnet, hvis det ikke lever op til forventningerne.

Norup, du argumenterer meget, meget tyndt. Hvis din moralske tankekraft er typisk for forskere, så har vi i den grad brug for det etiske råd.

PS: Jeg er fint tilfreds med det modus vivendi vi har i Danmark på abortområdet. Jeg ser ingen grund til at lave om på 12-ugers grænsen.

---
*Peter Singer has a nasty way of pushing everything to the extreme. His arguments on abortion try to induce the reader to believe that unless you think all contraception is immoral, you should support abortion up to the time of birth and then infanticide for 30 days afterwards, just for good measure.

http://www.dailyprincetonian.com...