Hurra for den mexicanske macho mand!

Af og til popper der en underholdende pressemeddelelse op på EurekAlert.

Læg mærke til, hvordan psykologerne opfatter det som et problem, at mexicanske mænd er stærke, maskuline, beskyttende og selvstændige.

De vil åbenbart hellere have svage og underdanige mænd, der konstant skal rende til behandlersamfundet og ævle og kævle om deres problemer.

In Mexican culture, men often feel honor and pride when they are the protectors of their families.

Ære og stolthed er gode følelser under de rigtige omstændigheder. Opstår de, når man beskytter noget man har kært, er der kun hæderligt at sige om det.

De mexicanske mænd har fat i noget af det rigtige her.

Sjovt nok at psykologerne er på nakken af dem. Plejer psykologer ikke at snakke om autenticitet?

Er der noget, der er autentisk, er det den følelse man som mand får, når man beskytter og sørger for sin familie.

1 - 0 til mexicanske mænd over psykologerne.

These traditional attitudes are influenced by the Catholic faith and the importance of family in the Mexican culture.

Sikkert. Men kulturen forstærker kun det, der allerede ligger i naturen. Mænd har en stærk trang til at beskytte. At den trang valoreres i en kultur viser blot at den form for kultur forstår at kanalisere de naturlige kræfter i den rigtige retning.

Yet, embracing these traditional attitudes may lead to a greater risk for problems such as depression, substance abuse, violence and reluctance to seek psychological assistance.

Det leveres der ganske vist intet bevis for, men jeg vil da ikke udelukke, at der er noget om snakken.

Alting har jo som bekendt sin pris.

Naturligvis har stoicisme omkostninger. At bide smerten i sig. At klare tingene selv. Det kræver sin mand.

Alternativet er dog langt værre.

Alternativet er nemlig at smide nogle af de mest værdifulde og konstruktive drifter og adfærdsmønstre ud af vinduet til fordel for nogle idiotiske politiske idealer som en flok 68'er udtænkte i en hashrus.

Psykolog eller behandlersamfundet ser muligvis gerne at også mænd kommer rendende så de har noget mere at lave. De har naturligvis travlt med at klientgøre os allesammen


Cui bono
?

"If Mexican-American men feel pressure to meet these traditional ideals of masculinity, it can hinder their ability to cope with emotions," said Lizette Ojeda, MU doctoral candidate in counseling psychology. "They may feel the need to be tough and will not ask for help when they need it."

Eller måske er de bare autentiske og i overensstemmelse med deres natur. Måske er det psykologernes idealer der er helt ude i hampen.

Mænd ved nok bedre, hvordan man er en mand end en eller anden bebrillet, kvindelig akademiker.

Man får snart helt ondt af de her forskere nogengange. De er så fortænkte, at de helt har glemt hvordan man tænker.

Ojeda stresses the importance of providing a safe space for Mexican-American men to be themselves. When men do get the help they need, they can be receptive, she said.

Så mænd der er selvstændige og maskuline har brug for hjælp?

De skal vel omprogrammeres og feminiseres. Gøres til en slags reservekvinder.

Nææh, folkens!

Stærke mænd giver gode og stærke familier og et stærkt og produktivt civilsamfund. Og lykkelige kvinder. Den slags bryder behandlersamfundet sig naturligvis ikke om. For det er mere magt til familier og mindre magt til staten. Derfor har psykologer og feminister travlt med at sygeliggøre traditionelt indstillede mænd.

(De her politiske aktivistpsykologer - ved de ikke at personligheden er integreret og at det er en dum ide at begynde at pille centrale komponenter ud af integrationen?)

Kilde: http://www.eurekalert.org/pub_re...

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater