Hvad ville der ske hvis al forskning fra psykologi, humaniora og sociologi skulle granskes så nøje som Helmuth Nyborgs?

Det har været interessant at følge den hysteriske reaktion på Helmuth Nyborgs 'forskningsresultater.'

Det Nyborg har været ude at proklamere, er for mig at se dybt uinteressant. Det kan kun gruppetænkere hidse sig op over.

At han netop har valgt at udfordre vor tid og samfunds hellige ko har dog resulteret i så meget fokus på hans forskning, og en grad af granskning der er så stor, at meget lidt 'forskning' fra psykologi, sociologi, kønsforskning og så videre ville kunne overleve den.

Pointen er altså at der gælder et ekstra præmissæt for forksning vi ikke kan lide.

Det er jo interessant.

I forbindelse med Nyborg-sagen har Politiken, måske uden selv at vide det, gjort sig godt og grundigt til grin. Blandt andet har de i en leder forsøgt at gå ind og vurdere, hvad der er videnskab og hvad der er pseudovidenskab. Ikke overraskende er videnskab det, der er i overensstemmelse med Politikens håbløst naturfonægtende, ja nærmest Hubrisagtige, verdensforståelse.

Sådan spiller klaveret bare ikke. Politiken har ikke en redaktion, der har den fornødne videnskabsteoretiske baggrund til at vurdere, hvad der er videnskab og hvad der ikke er. Den slags kan nemlig per definition ikke afgøres ved ideologisk overensstemmelse.

At de ellers kulturrelativistiske Politiken journalister også sætter ind med anakronistisk moralisme overfor Aristoteles, kan man kun trække på smilebåndet over. Lederen viser, at Politiken absolut ikke har forstået hvad videnskab er. Blandt andet forlanger de åbenbart en forklaring fra Nyborg, der tager højde for alle tænkelige faktorer. Sådan fungerer videnskab ikke.

De skriver også "Men problemet er, at Nyborgs udgangspunkt hviler på et mere end tvivlsomt grundlag."

Jo tak, men dog på et mere sikkert grundlag end Politikens eget.

Naturligvis tager avisen også de sædvanlige skræmmeord og retoriske kneb i brug, og taler i en usædvanlig grad ned til læseren.

Kronikken kan ikke længere findes uden infomedia, jeg har derfor fjernet links

Dekan ved Aarhus Universitet Svend Hylleberg, får også rigeligt at se til i fremtiden, han siger nemlig til Politiken: »Jeg kan ikke sige, hvilke skridt vi tager, for det er en personalesag. Men det er en alvorlig kritik, og universitetet kan ikke acceptere den slags uden at gå ind«

Så for du dæleme travlt Hylleberg, for selvom Nyborgs metoder ikke er specielt robuste set i forhold til megen naturvidenskab, vil man kunne finde tusindvis af studier, der benytter ringere protokoller.

Helmut Nyborg

Thomas Hesselberg's billede

Hej,
Din kritik af Politikens leder ser for mig ud til at være fuldstændig ligeså ubegrundet som du tilsyneladende finder deres kritik er Helmut Nyborg (HM). Politiken har fuldstændig ret i at videnskab der ikke er (vel sagtens fordi det ikke kan) publiceret i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter ikke kan tages seriøest. Og det gælder for alle videnskabsgrene. Der er ingen fundamental forskel mellem forskning i samfundsvidenskab og naturvidenskab. Begge benytter sig af den samme statiske metode for at teste om deres resultater kan siges at være statiske signifikante eller kan bero på tilfælde. Den kritk der gøres af HM med hans mangelfuld materiale og hans manglende vilje (evne) til at offentliggøre sine data er derfor i orden og alt videnskab skal være i stand til at modstå en sådan kritik hvis det skal tages seriøst.
Mvh.,
Thomas

Din kritik af kritikerne af

Din kritik af kritikerne af Helmut Nyborg (HM) ser ud til at lide under samme problematik som HM forskning. Du kommer ikke med nogen dokumentation. Hvor præcist mener du at Politiken tager fejl i sin kritik? Desuden ser ud til at lide under den tvangsforstilling at der gælder andre regler gælder samfundsvidenskabeligt forskning end for naturvidenskabelig forskning. Faktisk bygger begge typer af forskning på den samme grundlæggende statistike metode som man bruger til at slutte om resultater er statistiske signifikante eller ej. Antallet af replikationer der er nødvendige i et eksperiment afhænger fuldstændig af det eksperimentielle design. Således er flere artikler publiceret i biomekanik med en n = 3. Så der er ikke noget grundlæggende forskelligt i samfundsvidenskaberne bortset fra at spørgeskemaer etc kan være vanskeligere at fortolke end biologiske målinger.

Men det er fuldstændig de samme regler der gælder for god forsking i begge videnskabsgrene. Politikens kritik af HM går hovedsageligt på et spinkelt materiale, styret analyse og endnu vigtigere at han ikke har publiceret resultaterne i peer reviewed tidskrifter (hvilket er naturligt hvis de to første punkter er korrekt for i så fald vil ingen seriøse tidskrifter publicere dem). Som du sikkert udmærket ved så er det fundamental for forskningsresultater at de kan modstå kollegaers granskning og at de kan gentages.

Mvh.,
Thomas

Nu er jeg ikke forsker, så

Lennart Kiil's billede

Nu er jeg ikke forsker, så jeg skal ikke levere dokumentation for mine påstande ;)

Min opgave er at skabe debat om forskning.

Min pointe var ikke at HN's 'forsking' er robust. Det har jeg ikke undersøgt den tilstrækkeligt til at kunne vurdere.

Det jeg prøvede at illustrere er, hvad der sker i det man inden for videnskabteorien kalder 'blandede kontroverser'. Det vil sige situationer, hvor der er andet og mere end epistemiske faktorer på spil.

Forskning der er kontroversiel på denne måde granskes mere nøje end ikke kontroversiel forskning. Nu er al gransken jo af det gode.

Mit tilbagestående spørgsmål er så stadig, hvor meget humaniora 'forskning' ville kunne overleve en så grundig granskning?

Sætter du et hold specialister i statistik til at granske al mulig forskning, vil de kunne finde fejl. Også i naturvidenskabelig forskning. Oftere ligger problemet dog i implicitte antagelser.

Med venlig hilsen,
Lennart Kiil

alt videnskab skal være i

Lennart Kiil's billede

alt videnskab skal være i stand til at modstå en sådan kritik hvis det skal tages seriøst.

Præcist min pointe. Men det er der ikke meget af den 'bløde' forskning, der kan.

Problemet ligger ikke primært i den statitiske metode, men i urealistiske antagelser og underdetermination - altså hvilke konklusioner man forsvarligt kan drage på et givet datasæt.

Med venlig hilsen,
Lennart Kiil

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • You may post code using <code>...</code> (generic) or <?php ... ?> (highlighted PHP) tags.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere information om inddataformater