Hvad ville der ske hvis al forskning fra psykologi, humaniora og sociologi skulle granskes så nøje som Helmuth Nyborgs?

Det har været interessant at følge den hysteriske reaktion på Helmuth Nyborgs 'forskningsresultater.'

Det Nyborg har været ude at proklamere, er for mig at se dybt uinteressant. Det kan kun gruppetænkere hidse sig op over.

At han netop har valgt at udfordre vor tid og samfunds hellige ko har dog resulteret i så meget fokus på hans forskning, og en grad af granskning der er så stor, at meget lidt 'forskning' fra psykologi, sociologi, kønsforskning og så videre ville kunne overleve den.

Pointen er altså at der gælder et ekstra præmissæt for forksning vi ikke kan lide.

Det er jo interessant.

I forbindelse med Nyborg-sagen har Politiken, måske uden selv at vide det, gjort sig godt og grundigt til grin. Blandt andet har de i en leder forsøgt at gå ind og vurdere, hvad der er videnskab og hvad der er pseudovidenskab. Ikke overraskende er videnskab det, der er i overensstemmelse med Politikens håbløst naturfonægtende, ja nærmest Hubrisagtige, verdensforståelse.

Sådan spiller klaveret bare ikke. Politiken har ikke en redaktion, der har den fornødne videnskabsteoretiske baggrund til at vurdere, hvad der er videnskab og hvad der ikke er. Den slags kan nemlig per definition ikke afgøres ved ideologisk overensstemmelse.

At de ellers kulturrelativistiske Politiken journalister også sætter ind med anakronistisk moralisme overfor Aristoteles, kan man kun trække på smilebåndet over. Lederen viser, at Politiken absolut ikke har forstået hvad videnskab er. Blandt andet forlanger de åbenbart en forklaring fra Nyborg, der tager højde for alle tænkelige faktorer. Sådan fungerer videnskab ikke.

De skriver også "Men problemet er, at Nyborgs udgangspunkt hviler på et mere end tvivlsomt grundlag."

Jo tak, men dog på et mere sikkert grundlag end Politikens eget.

Naturligvis tager avisen også de sædvanlige skræmmeord og retoriske kneb i brug, og taler i en usædvanlig grad ned til læseren.

Kronikken kan ikke længere findes uden infomedia, jeg har derfor fjernet links

Dekan ved Aarhus Universitet Svend Hylleberg, får også rigeligt at se til i fremtiden, han siger nemlig til Politiken: »Jeg kan ikke sige, hvilke skridt vi tager, for det er en personalesag. Men det er en alvorlig kritik, og universitetet kan ikke acceptere den slags uden at gå ind«

Så for du dæleme travlt Hylleberg, for selvom Nyborgs metoder ikke er specielt robuste set i forhold til megen naturvidenskab, vil man kunne finde tusindvis af studier, der benytter ringere protokoller.