Harvard skal have ny Præsident. Mange gætter på, at det bliver en kvinde. Det ville være helt fint.

Husk blot den gyldne regel hvad viden og ledelse angår: Det er det mellem ørerne, der bør tælle, ikke det mellem benene.

Nancy Hopkins, som gjorde sig bemærket i forbindelse med Larry Summers sagen, har følgende kommentar.

She also said that a female president may not necessarily advance the cause of women in academia. “Some women don’t really understand the issue that well,” she said. “Some women are afraid to promote other women. A man could be as effective as a woman.”

Det Hopkins ønsker, er altså en præsident, der deler hendes egen tabula rasa forestilling om kønnene og på den baggrund vil indføre yderligere Affirmative Action tiltag.

Hvis Harvard går den vej, og vælger sine forskere ud fra et politisk kriterie om at opfylde nogle flotte symmetriske målsætninger, hvad køn angår, i stedet for at vælge forskere på deres merit uanset deres køn, kan Harvard ikke holde sin fremragende position ret længe.

Tendensen til AA og det vi her i Europa kalder kønsmaintreaming er dog klar. EU syvende rammeprogram har det indføjet. Mindst 40 procent af forskere indenfor et givent felt skal være kvinder. Uanset om der findes så mange kvalificerede eller ej.

Den slags koster dyrt, for på den måde betaler vi flere penge for mindre viden.