Det meste af den kritik Darwins teori om 'Evolution gennem naturlig selektion' møder i dag, er religiøst motiveret.

Noget af den religiøst motiverede kritik aspirerer til status som videnskab, men er det ikke - og bliver det heller aldrig.

Den kritik, der for øjeblikket udfoldes, kaldes 'Intelligent Design'. Den følger i traditionen af Kreationisme, til tider også kaldet 'Videnskabelig Kreationisme'.

'Intelligent Design' kritiserer videnskab for, med udgangspunkt i materialisme og naturalisme, ikke tilstrækkeligt at kunne redegøre for det tilstedeværende empiriske datasæt.

Kritikken om at videnskab nødvendigvis er materialistisk rammer forbi, det er den ikke.

Materialisme er et metafysisk verdensbillede, som mange forskere ganske vist deler, men den videnskabelige metode er helt uafhængig af dette.

Derimod er det rigtigt, at videnskaben er naturalistisk i den forstand at naturalisme dækker den empiriske metode, der er central i videnskab - og har været det siden Galileo.

Når Kreationister aspirerer til videnskabelighed, kommer de i konflikt med naturalismen - den videnskabelige metode.

Ved forsøget på at retfærdiggøre Kreationisme gennem henvisninger til fænomener i naturen, der ikke tilstrækkeligt kan redegøres for ved naturlige årsager, overskrider kreationister grænsen for videnskab ind i det religiøse, for hvis noget ikke kan forklares naturligt, er det nødvendigt at indføre overnaturlige forklaringer.

Videnskab, som den beskæftigelse der beskriver naturen eller virkeligheden ved naturlove, kan - per definition - ikke indeholde forklaringer, der suspenderer naturlovene.

Hvis kreationister påstår at videnskaben ikke formår at gøre rede for det vi finder og ser i naturen - skal vi da bare acceptere overnaturlige forklaringer? Nej. Det ligger i den videnskabelige metode at fremsætte nye teorier, hvis dem vi har, ikke holder i lyset af empirien.

Godtager vi overnaturlige forklaringer, har vi allerede fordømt muligheden for, at naturlige forklaringer kunne eksistere - selvom vi i et givent tilfælde ikke har fundet dem endnu. Eller ikke detaljeret dem i høj nok grad.

Et eksempel er på plads. Kreationister fremfører ofte et argument om 'irreducibel kompleksitet'. Det lyder langt, fint og næsten videnskabeligt, men faktisk afslører ordene ikke-videnskabelighed. Det er tydeligt, at antagelsen er, at noget er så kompliceret at det umuligt kan forklares naturligt. Argumentet beror altså på introduktion af overnaturlige årsager, og er derfor ikke brugbart i en videnskabelig sammenhæng.

Det er muligt at vi ikke nu kan forklare 'irreducibel kompleksitet', men det medfører ikke, at vi aldrig vil kunne forklare det. At godtage argumentet ville være en fejlslutning.

At tillade Kreationisme i biologitimerne ville være en kortslutning.