I forbindelse med programmet for det møde om videnskabsjournalistik og videnskabelig uredelighed som Danske videnskabsjournalister holder, udtaler Gitte Meyer Post.doc. International Center for Business and Politics, Ph.d.

A movement of science popularization has swept over Europe during the recent decade. It has not only been aimed at eliminating scientific illiteracy, but also at persuading the general public that science is very important to society, and it has created – or it has been an expression of – an intellectual climate marked by hostility towards science criticism.

Her tror jeg, det er vigtigt at skelne mellem to former for skepticisme og kritik. Det er ikke videnskabsjournalisters opgave er være kritiske over for videnskab som sådan. Demarkation af videnskabens domæne, må være filosoffernes område.

[[poll: 257]]

De enkelte resultater, som videnskaben frembringer, skal derimod naturligvis granskes af de relevante journalister, der jo helt konkret skal skrive om disse. Her er jeg helt enig i, at videnskabsjournalister kan forbedre sig meget.

Journalists have been expected to promote science in a rather straightforward way, by taking science to the people – and certainly not by asking sceptical and critical questions about scientific knowledge claims.

Det er der noget om, men det skyldes ikke kun mangel på vilje. Der er altid et tidspres, og at sætte sig ind i forskningsresultater i en sådan grad, at man vitterligt kan stille de rigtige spørgsmål tager tid. Hvis journalister bare vil være kritiske for kritikkens egen skyld, kommer vi ikke videre.

Thereby, the subservient attitude towards science that has marked journalism all along has become even more pronounced. This is unhelpful to the public control not only of scientific fraud but also of the everyday over-selling of scientific projects.

Journalistikken skal ikke underlægge sig videnskaben. Det er en misforståelse fra begge sider. Der er intet ærefrygtindgydende ved videnskab, og journalister, der arbejder med videnskaben, bør ikke være alt for imponerede af den.

På den anden side skal journalister passe på ikke at hoppe på en vulgær-skepticisme, som også kendetegner store dele af vores samtid, hvad videnskab angår.

Så det er en balancegang.

Hovedansvaret for at forskning er i orden, ligger naturligvis hos forskerne selv.