Sagen om James Watsons udtalelser om intellligens og ulandspolitik minder måske på overfladen om Nyborg sagen. I virkeligheden er de to sager dog ikke sammenlignelige. Forløbet omkring sagerne har derimod nogle lighedspunkter.

Men hvorfor er sagerne i sig selv så forskellige?

Hvis vi starter med forskerne selv, udtaler Nyborg sig inden for sit eget felt. Watson har derimod bredt sig så meget ud efterhånden at alt han udtaler sig om ikke kan siges at være hans forskningsmæssige område. Det gælder for blandt andet race og intelligens.

Men har begge forskere da ikke i det mindste udtalt sig om grupper og intelligens?

Jo. Tilsyneladende.

Der er blot den helt væsentlige forskel at Nyborg (i Nyborg sagen) udtalte sig om to grupper der er klart definerbare. Vi mennesker har to køn. Watson på den anden side har udtalt sig om det nærmest meningsløse begreb 'race.'

Spørg dig selv. Hvor mange racer har vi? Det kan du ikke svare på fordi forskellene ikke er kvalitative, men kun kvantitative. Så antallet af racer kan variere fra én race til tusindvis af racer af mennesker alt efter, hvor vi sætter grænsen.

(Udvidet forklaring: En mand og en kvinde får enten en pige eller en dreng. En "sort" og en "hvid" får en blanding og IKKE enten en "hvid" eller en "sort." Antallet af varianter, andele af det ene og det andet, er altså i princippet uendeligt stort ved racer, mens det for køns vedkommende altid er to hos mennesker.)

Det medfører også, at vi har meget, meget, meget mere robuste data for køn og intelligens end for race og intelligens. En anden ting der medvirker til at Nyborg har bedre data til rådighed er at folks socioøkonomiske stilling ikke påvirker om de får en dreng eller en pige. Forældres intelligens påvirker heller ikke dette. Derfor er tingene lette at adskille for køn og intelligens.

For "racer" forholder det sig præcist omvendt. Blandt overklassen er der langt flere "hvide" og blandt underklassen langt flere sorte så miljø og genetik er langt sværere at adskille her.

For "racer" kan vi ikke som for køn sige "alt andet lige."

De rige sender døtre såvel som sønner på god skole, men hvis alle disse (eller stort set alle) er hvide, har vi kun robust sammenligning for køn, men ikke for race.

Endelig kunne man, mere spekulativt, argumentere for, at mens "racerne" nyligt tog deres udgangspunkt i Afrika, så har køn i mennesker en meget længere evolutionær historie, hvor de to køn har været adskilt og udfyldt forskellige nicher med forskellige evolutionære tryk til følge og derfor måske i nogen grad forskellige mentale styrker og svagheder.

Vi ville altså forvente at forskelle mellem køn har sat sig genetisk, mens de ikke har det i samme omfang for "racer," da de ikke har haft tid til at sætte sig genetisk. På grund af ovenstående komplikationer bliver det dog svært at afprøve dette.