At få børn er ikke en menneskeret, skriver Lone Nørgaard i en kronik i JP. Hvem der skal have børn og på hvis regning, er der megen debat om for tiden.

Lone Nørgaards præmis er, at der bliver født for mange "taberbørn" -- og at disse er en belastning for vores samfund. Mere kontroversielt mener hun åbenbart ikke, at disse børn har et værdigt liv:

Tilværelsen er nemlig en hård branche, og har man oven i købet været så usmart at trække en nitte i forældretombolaen, er eksistensen som ufødt nok at foretrække.

Jeg vil her holde mig til det første, da spørgsmålet, om hvis liv er værdigt, ikke kan besvares af hverken Lone Nørgaard eller jeg på andres vegne.

Hvordan løser vi så - i følge Nørgaard - det problem, at for mange forældre ikke kan give deres børn en tilstrækkelig opvækst?

Derfor lyder mit forslag på (som skulle være lægeteknologisk realiserbart), at der indopereres en chip i kvindekroppen, så kvinden ikke kan blive gravid, men selvfølgelig med mulighed for på et senere tidspunkt at fjerne dingenoten og genoprette fertiliteten.

Det må vel nærmest være definitionen på et teknokrati. Ideen om eugenik eller social modellering er jo ikke ny, men teknologien gør det muligt midlertidigt at sætte forplantningsevnen ud af spil.

Når mange mennesker ikke selv kan finde ud af at give børn en rimelig opvækst, er det fristende at bruge Staten og den nyeste teknologi til at løse problemet, som Lone Nørgaard foreslår. Det ser jeg dog som en noget risikabel lappeløsning.

Jeg gør mig ingen forestillinger om, at vi nogen sinde kan få et samfund helt uden "taberbørn," men den bedste måde at reducere antallet på, er ved at give kernefamilier moralsk opbakning. Det vil sige styrke civilsamfundet og den gensidige afhængighed og komplementaritet mellem kønnene.

For børn skal der jo fødes. De kriterier Lone Nørgaard opstiller gør det svært at forestille sig, der vil blive født nok børn til at opretholde vores befolkningstal. For både dem der ikke laver noget og dem der har for travlt med karrieren skal forhindres i at få børn.

Rent praktisk vil det være en nærmest umulig opgave for staten at finde ud af, hvem der skal have indopereret chip'en. Det vil naturligvis være dyrt.

Det vil kunne misbruges for ligesom civilsamfundet kan være i forfald kan staten det også.

Jeg mener, ligesom Lone Nørgaard, heller ikke at det er nogen menneskeret at få børn. Da slet ikke en ret Staten skal sanktionere på andre gruppers bekostning.

Alverdens statsmagt og teknologi kan ikke give os et Utopia.

Skal vi have færre "taberbørn" skal vi faktisk den anden vej rundt. Men det kan jeg vende til bage til en anden gang.