Man siger, at tobak er så skadeligt, at det aldrig ville være blevet tilladt, hvis det først var blevet bragt på markedet i dag.

Det er meget muligt.

Det viser noget om, hvordan øget viden spiller sammen med beslutninger. Jo mere viden vi har. Jo bedre beslutningsgrundlag, siger man. Og der er meget rigtigt i det.

Men stop nu lige op.

Baggrunden for den informerede beslutning er viden, men det er ikke viden alene, der bestemmer udfaldet af beslutningen.

Den egentlige grund, til at man i samfundet vil tobak til livs, er ikke, at det er usundt for den enkelte, men at det koster samfundet mange penge.

Den kollektive forsikringsform, vi har valgt her i landet, har med andre ord en bagside:

Det bliver staten, der tager beslutningerne - ikke individet selv. For det er staten og samfundet, der påføres omkostningerne ved den enkeltes ufornuftige adfærd. Præcis som det er forældre, der stilles til regnskab, når små børn smadrer en rude.

Kollektiv forsikring, det nogen fejlagtigt betegner solidaritet, medfører altså en paternalisme, der gør, at viden - selvom den gives til alle - reelt kun kan bruges af dem med magt. Bureaukrater og politikere.

Betalte og var hver enkelt derimod ansvarlig for egen livsførelse kunne enhver træffe informerede beslutninger om sin livsførelse uden statens indblanding.

Det er et paradoks, at vi i en tid, hvor det er lettere end nogensinde at finde informationer at basere en fornuftig livsførelse på, alligevel fratages muligheden for selv at bestemme, hvad den information skal bruges til i vores liv.

Lad dog den enkelte leve sundt, kedeligt og længe. Eller dø ung - efter at have levet stærkt. Det er den enkelte, der kender egne behov, der ved hvilke præferencer der gør sig gældende i eget liv. Ikke alles højeste ønske er vel at ende på plejehjem som 120-årig.

Nogen foretrækker måske hor, druk og smøger i en så høj grad, at de er klar til at vælge det lange sterile liv som mønsterborger fra. Det bør være deres ret!

De ved godt at hor, druk og rygning er skadeligt, men de gør op med si selv at de hor druk og smøger giver dem er mere af højere værdi at det statsautoriserede liv. Det bør være deres ret at træffe det valg. Sålænge de oså selv står inde for konsekvenserne.

Staten forbyder snart det ene og snart det andet. Man kunne endda læse i avisen, at vi nu har flere love og regler end svenskerne.

Det går virkeligt den forkerte vej.

Der findes ikke nogen politisk løsning på problemet. Jo, det vil sige, der findes den løsning, der hedder mindre politik.

Det sjove er, at de meget ofte er forskere og læger og eksperter, der mener, at den viden de har tilvejebragt retfærdiggør forbud og indgreb.

De kræver, at staten reagerer prompte på den nye viden og straks forbyder hint.

Falder det aldrig nogensinde disse læger, forskere og eksperter ind at lade folk selv bestemme, hvordan den nye viden skal indvirke på deres liv?

Objektiv viden får kun værdi når den forbindes med subjektive præferencer. Præferencer kun den enkelte kender. Staten kan ikke afgøre, hvad den enkelte lægger vægt på i sit liv. Hvilke trade-offs den enkelte vurderer er værd at foretage.

Det er uacceptabelt at politikeres og bureaukraters egne personlige præferencer (høj levealder) skal gøres til politik, der skal gælde alle.

De er da velkomne til at leve længe og sundt, men de bør ikke tvinge andre til at leve efter deres egen pibe. Det kan de dog nemt, så længe de kan argumentere for at adfærd, der afviger fra deres opskrift, koster andre dyrt.

I dag kan man i Information læse at Forskningschef og læge Morten Grønbæk, der sidder i regeringens Forebyggelseskommission, er ikke i tvivl. Han mener, at tiden er moden til at give cigaretterne dødskysset i Danmark og resten af EU.

Under den kollektive forsikring bliver viden noget magthavere kan gøre brug af. Almindelige borgere for trukket beslutningerne ned over hovedet.

Sådan bør det ikke være. Viden og det grundlag viden giver for fornuftige beslutninger bør stilles til rådighed for alle. Ellers bliver viden blot et redskab for ensretn ing og konformisme.

Forskere og læger skal ikke blot tjene magthaver, politikere og bureakrater med deres viden. Viden skal ikke retfærdiggøre magt, men gøre den enkelte i stand til at leve et undersøgt liv.

Viden skulle gøre den enkelte beslutningsdygtig og voksen, ikke fungere som retfærdiggørelse af paternalisme, status quo og "progressivisme".

Sandheden er, at alt den viden, der i dag produceres ikke kommer til sin ret så længe vi lever under den paternalisme der er en uundgåelig konsekvens af den kollektive forsikringsform.

Se:
http://www.information.dk/164308