Vi mangler et dansk ord for 'advocacy research'

Advocacy Research er forskning, der på forhånd har et defineret mål, fordi meningen med resultaterne er opbakning om specielle politiske tiltag eller støtte til andre ikke-videnskablige standpunkter.

Resultater er altså på forhånd givet, og man laver så forsøgsprotokol og udvælger data sådan at ens hypotese ikke falsificeres.

Det antages ofte fejlagtigt, at advocacy research kun er et problem for ikke-offentlige eller delvist industrielt sponsorede medicinelle forskningsprojekter.

Advocacy research er desværre meget almindeligt i for eksempel sociologi, også ved rent offentlige 'interessefrie' institutioner.

Ordet 'advocacy research' er rigtigt godt til at beskrive den slags fallerede 'forskning', men vi mangler et godt dansk ord.

Advokeringsforskning lyder ikke godt.

Interesseforskning er ikke så præcist, som advocacy research, men er det bedste bud jeg har.

Du er meget velkommen til at komme med forslag som kommentarer til dette indlæg.