Der er mange motiver, specielt landskaber, som tager sig rigtigt godt ud i panoramaformatet. For den digitale fotograf er panoramabilleder faktisk ikke spor svære at lave, og noget som kan åbne op for mange nye ideer.

Med nogle få huskeregler er det ganske ligetil at konstruere vellykkede panoramabilleder selv uden brug af specielt udstyr. Teknikken går kort fortalt ud på at tage en række overlappende billeder af motivet, som så ved hjælp af et stykke software efterfølgende sammenstykkes til ét stort billede uden synlige samlinger:

Et godt hjælpemiddel til panoramabilleder er et stativ, men hvis man ikke har et, må man blot forstille sig at man selv er stativet, og så forsøge at fastholde positionen med kameraet tæt ind mod kroppen. Specielt er det vigtigt at holde kameraet i samme horisontale plan gennem hele optagelsen. Tag et billede og drej så til siden og tag det næste billede, og sørg for at der hele tiden er mindst 30% overlap med det forrige billede. Man kan i princippet tage så mange billeder, at man laver et 360 graders panorama.

For et godt resultat er det desuden vigtigt, at billederne er ens belyst. Det er derfor ikke nogen god ide, at lade kameraet stå på 'auto', hvis der er den mindste variation i motivets belysning, vil kameraet vælge forskellige indstillinger for hvert billede, og man risikerer at overgangene mellem billederne vil blive tydelige i det færdige panorama. Det er derfor bedst at lave indstillingerne selv manuelt, og bruge disse på alle billederne i serien. Man kan evt. bruge de værdier kameraet selv foreslår som en retningslinie, og så vælge dem som passer bedst på hele serien. Det er selvsagt nemmest, hvis der ikke er alt for store kontraster lysmæssigt i serien. Men hvis der er, må man vælge de indstillinger der tjener det samlede panorama bedst, og så leve med at tabe nogle detaljer i den anden ende af spektret.

Ligeledes vil det nok være svært at få et godt resultat, hvis man bruger et polarisationsfilter. Det er ellers tit landskabsfotografens ven, men i dette tilfælde hvor man for hvert billede drejer kameraet i forhold til solen, vil filtrets effekt ikke blive ensartet, men i stedet vise sig som forstyrrende nuanceforskelle i det endelige panorama.

Om man vil, kan man i øvrigt med fordel tage billederne med kameraet på højkant, og på den måde maksimere panoramaets opløsning.

Når man således har en række billeder, som tilsammen dækker hele motivet (panoramaet), mangler blot det sidste vigtige skridt, at sætte dem sammen til ét stort billede. Dertil findes der heldigvis en række programmer, som generelt klarer det i fin stil. Hvis forarbejdet er i orden, slipper man derfor som regel (næsten) for selv at skulle lave efterbearbejdning.

Panoramaet ovenfor, som er taget i de svenske fjelde, er sammensat af fem billeder. Disse billeder blev taget håndholdt. Til at sammenflette billederne har jeg brugt en gratis version af programmet Autostitch, men der findes adskillige programmer, som kan gøre det samme.

Her findes yderligere information om panoramafotografering, bl.a. om de mere avanceret aspekter ved disciplinen: Panoguide (engelsk)