Thomas Hesselbergs blog

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om de metriske metoder, der i stigende grad bruges til at bedømme en forskers evner og kvalitet (se

Nogle af jer kender det nok. Det er en dejlig dag, varmt og solen skinner fra en skyfri himmel, men pludselige, så at sige ud af det blå, nyser man kraftigt en gang eller to. Jeg har i hvertfald selv tit undret mig over, hvorfor jeg nøs, når jeg gik ud i solen eller sad i bus der drejede så solens stråler ramte mig lige på....Jeg undrede mig en hel del og spekulerede på om jeg havde en slags sol allergi, men på den anden side nøs jeg jo kun en eller to gange og så var der ellers intet problem resten af tiden i solen...Hvad kunne grunden være?

Som børn drømte mange af os om at blive astronauter. Men ak det var før internettet, da sådanne drømme var svære at leve ud i virkeligheden.

For nutidens børn og unge vil drømmen måske blive lettere at realisere. I hvertfald tager det Europæiske Rumfartsagentur – ESA helt nye metoder i brug for at skaffe egnede kandidater til deres nye bemandede rumfartsprogram.

I dag har ESA nemlig på deres hjemmeside åbnet op for, at man kan ansøge om at blive astronaut online.

Her i de senere år er det blevet umådeligt populært at bruge metriske metoder til at evaluere forskningens kvalitet. I England har man f.eks. igennem flere år brugt et kompliceret RAE (Research Assessment Exercise) system, der benytter et ekspert panel til at vurdere en institutions kvalitet (typisk på institut-niveau) ud fra blandt andet samlede antal publikationer, henvisninger i andre artikler og artiklernes kvalitet (kvaliteten af det tidsskrift de trykkes i).

Oxford University Press har i samarbejde med et konsortium af Britiske forskere og Leeds Universitet lanceret et nyt tidsskrift - BioscienceHorizons, som adskiller sig fra alle andre videnska

Det er de færreste forundt at komme gennem nåleøjet og gå til forelæsninger på de mest prestigefyldte universiteter i verden, hvor man enten skal have ekstremt gode karakterer eller gode forbindelser. Men hvis det står til en dansk studerende fra Aarhus Universitet skal det nu være muligt for alle – via computeren.

I foredragsrækken Gåder og hemmeligheder arrangeret af Aarhus Universitet gav professor Minik Rosing fra Geologisk Museum i går aftes et glimrende foredrag om blandt andet hans kontroversielle teori - at kontinenterne blev dannet som følge af livets opståen.

Nanoteknologi beskæftiger sig med mekanismer, der foregår i størrelses-skalaen mellem 0.1 nm og 100 nm, hvor også mange naturlige biologiske processer finder sted. Der er derfor et ganske stort overlap mellem de to tværfaglige discipliner.

Nanovidensbanken, som er en online portal om nanoteknologi drevet af iNANO Centeret ved Aarhus Universitet og Innovation Lab, skriver om flere spændende forsknings- og udviklingsprojekter i grænseområdet mellem biomimetik og nanoteknologi.

P1 Business havde et spændende program her i eftermiddags om biotekbranchen. Toplederen og forskeren Eva Steiness var i studiet. Hun er tidligere professor i klinisk farmakoligi, forskningsdirektør i Lundbeck og senest administrende direktør i Zealand Pharma.

Hun fortalte om biotekbranchen generelt og om hendes egne erfaringer. En af de store forskelle på biotek branchen i forhold til andre brancher er de enormt høje udviklingsomkostninger og den ringe successrate af lægemidlerne.

I går aftes startede foredragsrækken ’gåder og hemmeligheder’ som arrangeres af Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet i samarbejde med Folkeuniversitetet i Århus. Ifølge dekan Erik Meineche Smidt blev der denne kolde februar-aften sat ny besøgsrekord. Flere end 1000 mennesker fyldte hovedauditoriet og flere sattelitauditorier – og det endda til et foredrag på engelsk.

Lektor Suresh Rattan fra Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet talte om aldringens gåde og hvorfor vi ikke kan leve evigt.