Et nyt website har set dagens lys. Ullbe.com hævder at være den største database over alverdens universiteter.
Søger man på Danmark skal det da nok passe, da den lister intet mindre end 146 ’universiteter’. Her er dog inkluderet mange uddannelsescentre for korte og mellemlange uddannelser såvel som musik-skoler. Selvom man kan rangordne universiteterne efter største popularitet (hvorden det så end er defineret?), så giver databasen dog et noget rodet og uoverskueligt indtryk.
Det skal dog nævnes, at den ikke er helt så omfattende for andre lande. Således findes kun 200 universiteter i Storbritanien (fra officiel side nævnes 325 videregående uddannelsesinstitutioner) og 12 i Panama (hvilket nok også er i underkanten, da der alene i hovedstaden ser ud til at være mere end 12 små private universiteter).
Men det er da muligt at Ullbe.com i nogle tilfælde kan være et udmærket supplement til Wikipedia. Især hvis den videreudvikles lidt.
Indsend kommentar