Tidsskriftet New Scientist havde for nylig en artikel om de 10 mest bizarre videnskabelige eksperimenter. Listen tæller blandt andet forsøg med at give elefanter LSD (og uheldigvis dræbe en af dem undervejs) og genopliving af kvalte dyr ved at vippe dem op og ned, samtidig med at antikoagulationsmiddel og adrenalin indsprøjtes (det lykkedes rent faktisk at genoplive to hunde, men desværre blev de både blinde og hjerneskadede).
Det mest opsigtsvækkende forsøg står russeren Vladimir Demikhovs dog bag. Han udførte transplantationsforsøg med hunde. I 1954 lykkedes dem ham at transplantere hovede og og brystet af en hvalp over på nakken af en voksen hyrdehund. Det lykkedes rent faktisk at holde begge hoveder i live i 6 dage, hvor hvalpen modtog næring fra den voksne hund gennem blod cirkulationen. Hunden prøvede dog flere gange at ryste hvalpehovedet af sig, hvorved hvalpen svarede igen ved at bide hunden i øret. Vladimir Demikhovs udførte flere lignende forsøg i de følgende artier, men hans (van)skabninger levede aldrig længere end en måned. Han mente selv det skyldtes dårlige kirurgiske teknikker, men i dag ved vi at det nok snarere skyldtes at de to hundes immunforsvar bekæmpede hinandens fremmede celler. Hans forsøg var dog ikke det rene dyrplageri, for de kirurgiske teknikker han udviklede, bannede sennere vejen for de første hjertetransplantationer.
Jeg er dog ikke helt sikker om de dyreetisk råd ville tillade tilsvarende forsøg i dag. Og det er måske trods alt godt det samme.
Se hele listen af bizarre eksperimenter her.
Læs mere om Vladimir Demikhovs og se et (desværre uskarpt) billede af den to-hovede hund her.
Indsend kommentar