Kan man måle en forskers kvalitet?

Her i de senere år er det blevet umådeligt populært at bruge metriske metoder til at evaluere forskningens kvalitet. I England har man f.eks. igennem flere år brugt et kompliceret RAE (Research Assessment Exercise) system, der benytter et ekspert panel til at vurdere en institutions kvalitet (typisk på institut-niveau) ud fra blandt andet samlede antal publikationer, henvisninger i andre artikler og artiklernes kvalitet (kvaliteten af det tidsskrift de trykkes i).

Der er imidlertid også behov for at vurdere den enkelte forskers kvalitet ved ansættelser og legat-ansøgninger. Hidtil har man gjort det kvalitativt ved at vurdere den enkelte forskers præstationer (godtnok med stor skelen til hvor mange artikler vedkommen har haft i videnskabelige tidsskrifter), men visse steder, især i amerikanske universiteter, er det ved at blive moderne at benytte metriske metoder.

En af de mest populære metriske metoder er det såkaldte h-index, der giver information om både antallet og kvaliteten af forskerens publikationer.

Det beregnes ved at rangordne alle publikationer efter antal gange de er bleve citeret i andre artikler. Når artikelnummeret og antal citeringer er lig hinanden giver det h-indexet. En ung forsker har f.eks. 10 publikationer med følgende antal citeringer 0, 5, 17, 1, 2, 0, 10, 8, 3, 7. Når de rangordnes bliver det (1) 17, (2) 10, (3) 8, (4) 7, (5) 5, (6) 3, (7) 2, (8) 1, (9) 0, (10) 0. Vores unge forsker har altså et h-index på 5.

Der er dog flere problemer med h-indexet. Blandt andet er det stort set umuligt at sammenligne værdier på tværs af forskningsdiscipliner, da det svinger meget mellem hvor mange artikler man typisk skriver som f.eks. molekylær-biolog og fysiker.

Der tages heller ikke højde for om forskeren er ene-forfatter eller er en forfatter blandt mange eller for tidsskriftets kvalitet.

Desuden diskriminerer h-indexet mod yngre forskere, da de typisk har få artikler samt at de artikler de har, er udkommet for nyligt og derfor ikke har haft tilstrækkelig tid til at opsamle mange citeringer.

Der findes dog variationer af h-indexet, der har indbygget flere af disse parametre, men uanset hvad kan (og bør) man ikke vurdere en forskers kvalitet alene udfra en enkel talværdi.