Indhold på blogs repræsenterer udelukkende de enkelte blogforfatteres holdninger.
Indhold på blogs repræsenterer udelukkende de enkelte blogforfatteres holdninger.
I går aftes startede foredragsrækken ’gåder og hemmeligheder’ som arrangeres af Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet i samarbejde med Folkeuniversitetet i Århus. Ifølge dekan Erik Meineche Smidt blev der denne kolde februar-aften sat ny besøgsrekord. Flere end 1000 mennesker fyldte hovedauditoriet og flere sattelitauditorier – og det endda til et foredrag på engelsk.
Lektor Suresh Rattan fra Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet talte om aldringens gåde og hvorfor vi ikke kan leve evigt.
Han kom blandt andet ind op, at selvom vi i de sidste 50 år har forbedre den gennemsnitlige levealder kollossalt i de industrialiserede lande, så er den maksimale levealder ikke steget tilsvarende (rekorden for mennesker er forøvrigt hele 122 år).
Hvorfor ser der ud til at være en grænse for menneskers levetid? Det skyldes, ifølge Suresh Rattan, ikke at vi har specifikke geronto-gener som så at sige sikrer at vi kun har begrænset levetid. Snarere er det fordi, at evolutionen ikke bekymrer sig om hvad der sker efter at vi er fyldt 40 år.
Gennem hele livet sker der skader på DNA, RNA og proteinerne og jo ældre vi bliver jo mindre effektivt bliver disse skader repareret. De ophobes og tilsidst dør man så af den ene eller den anden sygdom.
Selvom vi (forhåbentlig?) aldrig kommer til at leve evigt, vil forskningen dog i fremtiden sandsynligvis føre til betydelig længere levetid gennem brug af mere eller mindre dramatiske teknikker som stamceller, bioniske udskiftninger af organer og måske endda et genetiske redesign af menneket.
Men som Suresh Rattan pointerer, så drejer det sig jo ikke om at øge levealderen, men om at forlænge den periode, hvor man er sund og rask.
Man kan læse mere om Suresh Rattan og hans forskning her .
De følgende 4 tirsdage fortsætter foredragsrækken ’gåder og hemmeligheder’. Se programmet her .
Indsend kommentar