kommunikation

Kommunikation og EU-forskning

Det er bogstavelig talt grænseløst herligt...
En tysk forsker har inviteret mig med i et EU-projekt (FP7), hvor forskere fra 10 lande vil søge penge til et forskningsprojekt. Spændende, men også en udfordring af de større.

Hannerne kalder og kalder, men nogle hunner lytter bare ikke

Fårekyllinge-hannernes kald har en lavere frekvens end den som hunnerne bedst opfanger og foretrækker, sandsynligvis fordi hunnerne bedre kan lokalisere de hanner, som kalder ved lavere frekvenser.

Hvid plet på søkortet

Jeg har længe undret mig over en pudsig "Bermuda-trekant".

Honningbiens dans nedbryder kulturelle barrierer

Asiatiske og europæiske honningbier kan lære at tolke hinandens dansesprog på trods af, at de har udviklet forskellige former for kommunikation.

Det har et internationalt forskerhold for første gang vist. Resultaterne trykkes i dag i tidsskriftet PLoS ONE.

De ni forskellige arter af honningbier, der findes på verdensplan, splittedes ud fra en fælles stamfader for mellem 30 og 50 millioner år siden. Siden da har de udviklet forskellige danse, som er den måde bier kommunikerer med hinanden på.

Ultrasonisk kommunikation hos rotter

Rotter er berygtede for deres evner til at overleve og sprede sig i mange forskellige miljøer. En vigtig forudsætning for denne evne er deres sociale adfærd og deres evne til at kommunikere effektivt med artsfæller.

Rotter udsender to forskellige typer af lyd – lavfrekvens 22 kHz lyde og højfrekvens 50 kz lyde.

Lavfrekvens kaldene bruges som alarmkald og bliver for eksempel benyttet når rotten møder et muligt rovdyr, når hanrotter kæmper indbyrdes eller når rotten er social isoleret. De kan derfor siges at spille en specifik komunikationsrolle.

Udgiv indhold