universitet

Lennart Kiil: Hvordan og hvornår blev du første gang interesseret i politisk videnskab?

Bjørn Lomborg: Da jeg studerede i USA under den kolde krig i firserne. Med atomtruslen som en del af hverdagen, spurgte jeg mig selv, hvordan kan jeg gøre verden et bedre sted og skabe fred. Det kan jeg som politiker med indflydelse, mente jeg.

Hvordan bliver man det, spurgte jeg mig selv? Man læser statskundskab. Senere fandt jeg ud af at det var sværere at blive politiker med indflydelse end som så. Jeg fandt også det akademiske aspekt mere interessant.

Helmuth Nyborg-sagen burde få nogle kritiske spørgsmål på banen overfor Universiteterne og ledelsen på disse.

Politisk styring indefra er reelt et langt større problem, end den styring udefra som universiteterne selv har været flittige til at kritisere.

Den indre politiske styring kalder ledelsen på universiteterne naturligvis ikke selv politisk styring. De kalder den "værdier."

Så lad os da tage den derfra og bruge Helmuth Nyborg-sagen som eksempel.

Hvilke værdier bør guide universiteter?

Så har jeg læst rapporten Jagten på det troværdige universitet: Muligheder og risici i fremtidens forskningskommunikation

Der er ikke noget nyt i den, men den er alligevel komisk læsning fordi den er propfyldt med selvmodsigelser.

Selv om man med rette har forladt forestillingen om, at videnskaben kan levere eviggyldige og værdifri sandheder om verden, er det fortsat afgørende, at forskningen værner om sin særlige troværdighed. Uden den, er det hele universitetets eksistensberettigelse som public service-institution, der er på spil.