Der er enighed om, at forskningskulturen på den ene side og entrepreneur- og virksomhedskulturen på den anden skal i bedre kontakt.
Samtidigt arbejdes der hårdt på at forbedre formidlingen af videnskab og forskning til landets borgere.
Desværre gribes de to målsætninger an hver for sig, som om de ikke var relaterede. Det er en fejltagelse.
Det overordnede mål, at skabe et konkurrencedygtigt samfund, der kan tilbyde dets borgere anstændige levevilkår, kræver en optimal udnyttelse af den viden, der skabes ved samfundets institutioner.
En optimal udnyttelse opnås ikke ved på den ene side at lave specielle aftaler med udvalgte virksomheder, hvor der investeres massivt i at sammenkoble forskere fra offentlige institutioner med udvalgte private virksomheder, for på den måde at omsætte viden til produkter, der kan sælges.