artikelanmeldelse

Slangebid mere dræbende end hidtil antaget

Mange mennesker har en indbygget frygt for slanger, som sikkert stammer fra vores forfædre. En ny undersøgelse baseret på udgivet literatur og rapporter om slangebid fra hele verden viser at vores frygt faktisk er velbegrundet. Undersøgelsen finder at mellem 1 og 5 millioner mennesker hvert år bides af slanger på verdensplan.

Fugle kan ikke følge med klimaforandringen

Franske forskere har analyseret data over forekomsten for en række fuglearter. De opdagede at selvom mange fugle tilpasser sig klimaopvarmningen ved at flytte deres territorium nordpå, så gør de det ikke i tilstrækkelig grad til at matche klimaforandringerne.

Myrer yder bedre beskyttelse til de sårbare dele af deres værtsplante

Franske forskere har fundet ud af, at når myrer fjernes fra deres vært i en myre-plante mutualisme, bliver planten i højere grad angrebet af planteædende insekter. Yderligere har de påvist at myrerne patruljerer mere på unge og sårbare blade end på ældre, men de kommer dog farende i lige høj grad til et ungt og et gammelt blad når dette beskadiges.

Myg kan lære os hvordan man laver mikro-kanyler

Ingeniører fra North Carolina State University i USA har undersøgt anatomien og stikke-adfærden hos myg og udfra matematiske modeller har de kunnet vise, hvordan myg undgår at deres tynde hule snabel knækker sammen når den gennemborer huden. Resultaterne kan bruges i udviklingen af mikro-kanyler til medicinsk brug.

Sultne sorte enker bygger mere effektive spind

Ny forskning viser, at edderkopperne kaldet sorte enker ændrer strukturen i deres edderkoppespind alt efter hvor sultne de er. Sultne edderkopper tilføjer flere klistrende silketråde og gør spindet mere effektivt end mætte edderkoppe.

Sabelkatte kunne ikke bide nær så hårdt som nulevende katte

Nye målinger af krainier viser, at uddøde sabelkatte havde en betydelig mindre bidstyrke end moderne katte. Til gengæld kunne de så bide mere præcist og gabe højere.

Biologisk markedsøkonomi: Kvaliteten af pudsefisks service afhænger af udbud og efterspørgsel

Ny forskning viser at økonomiske principper også virker i dyrenes verden. Pudsefisken bruger længere tid på at rense større fisk, når disse har valgmuligheden mellem flere forskellige pudsefisk.

Der kommer flere og flere lighedspunkter mellem evolutionær adfærdsbiologi og økonomi i disse år. Mange interaktioner mellem dyr minder om økonomiske transaktioner mellem mennesker og virksomheder og kan tit beskrives med de samme matematiske modeller.

Tennis-spillere bør træne deres visuelle opfattelsesevne

Ny forskning viser, at erfarne tennis-spillere har en imponerende evne til at bestemme hastighed og retning på objekter i bevægelse. Resultatet kan måske bruges til at lave computer-baserede visuelle træningsprogrammer, som kan gøre fremtidige tennis-spillere bedre.

Vi ved godt, at dyrker man sport, kommer man i god form, fordi vi omdanner vores fedt-depoter til muskelmasse. Men for professionlle sportsudøvere er det ikke den eneste fysiologiske forandring, som finder sted under træningen.

Parasit får en bodyguard til at beskytte sit puppe-stadium

Man kender efterhånden en hel del eksempler på parasitter der ændrer adfærden hos deres vært. De fleste findes blandt insekterne, hvor f.eks. en nematod orm ændrer en myres adfærd.

Sultne flagermus er alkoholikere

Ny forskning viser, at sultne flyvende hunde spiser frugt med et højt alkohol indhold.

Ethanol, den kemiske betegnelse for drikke-alkohol, har ikke kun en effekt på mennesker, men også på mange dyr. Men dyr, i modsætning til nogle mennesker, prøver faktisk at undgå at få for meget alkohol indenbords. Dette er dog ikke altid så nemt, som man skulle tro.

Mikro-organismer, for eksempel gær, bruger sukkeret i modne frugter som en energi-kilde og danner alkohol som et bi-produkt. Jo mere moden frugten bliver jo højere bliver ethanol koncentrationen.

Udgiv indhold