Dårlig kombination!

Nej det er ikke dobbeltkonfekt, fordi der findes en tredje gruppe der ikke indgår i hverken de beskæftigede eller de ledige.

Ledigheden refererer til den gruppe som står opført som jobsøgende hos jobcentrene.

Beskæftigelsen refererer til den gruppe der udfører et arbejde i Danmark(inklusiv selvstændige).

Herudover findes der imidlertid en tredje gruppe bestående af de som hverken er jobsøgende eller har et arbejde. Det gælder folk på en form for overførselsindkomst, der ikke kræver man er jobsøgende(studerende uden studiejob, førtidspensionister, nogle former for kontanthjælp etc.) og folk som har forladt arbejdsmarkedet for at leve af en ikke-arbejdsrelateret indkomst(pension, formue, investeringsafkast).

På grund af den tredje gruppe kan der ske ændringer i gruppen af ledige uden at dette afspejles i samme overordnede situation i gruppen af beskæftigede og vice versa. Dette fordi folk kan bevæge sig til og fra den tredje gruppe til gruppen af ledige eller gruppen af beskæftigede.

For at illustrere så lad os forestille os et samfund hvor alle tre grupper er ca. lige store. Vi har gruppe 1 som er de ledige(ca. 33%), gruppe 2 som er i beskæftigelse(ca. 33%) og gruppe 3 som er den her brogede gruppe der hverken er jobsøgende eller ernærer sig ved arbejde(ca. 33%).

I vores fiktive samfund er 10% af dem i gruppe 3 studerende uden studiejob, der står overfor deres afsluttende eksamen. Disse studerende har uddannet sig indenfor fag, hvor der er brug for dem, og inden de færdiggør deres uddannelse har de skrevet kontrakt med en virksomhed, sådan at de går direkte ud i job uden nogensinde at have været registreret som ledige hos jobcentrene. Der sker på den måde en 10% stigning i beskæftigelsen uden nogen som helst ændring i ledigheden.

Lad os imidlertid forestille os at der sideløbende er krise i nogle brancher andre end dem de studerende har uddannet sig til. Dette fører til at 5% af de der hele tiden har været i beskæftigelse bliver fyret. Dette modvirker halvvejs effekten af den stigning i beskæftigelse som de nyuddannede medfører men ikke desto mindre er der stadig en 5% stigning i beskæftigelsen - samtidig med der sker en 5% stigning i ledigheden, fordi de 5% der blev fyrede melder sig arbejdssøgende i jobcentrene.

Dette er et fiktivt eksempel for at illustrere hvordan ledigheden kan stige og falde uden at beskæftigelsen stiger og falder og omvendt - grundet interaktionen med den tredje involverede gruppe.

I Danmark er situationen som artiklen påpeger en helt anden. Finanskrisen har som bekendt afstedkommet en overodnet bevægelse fra gruppe 2 til gruppe 1. Som vist i det ovenstående eksempel behøver dette ikke føre til et fald i beskæftigelse, hvis der samtidig sker en modsvarende overførsel fra gruppe 3 til gruppe 2. I Danmark er situationen imidlertid også en overordnet bevægelse mellem gruppe 2 og gruppe 3, der går fra gruppe 2 til gruppe 3, fordi der er mange ældre der bliveret pensioneret. Beskæftigelsen falder altså som følge af stigningen i ledigheden kombineret med at der ikke foregår nogen overførsel fra gruppe 3. Faktisk har finanskrisen afstedkommet et fald i beskæftigelsen der er betydeligt større end stigningen i ledigheden, fordi mange ældre ikke orker at kæmpe sig gennem en krise og derfor vælger den økonomiske situation som en anledning til at lade sig pensionere.

Det korte af det lange er at, nej, der behøver ikke være sammenhæng mellem stigende ledighed og en (overordnet) faldende beskæftigelse. Stigende ledighed er ét problem og faldende beskæftigelse et andet problem(der eventuelt kan hænge sammen med stigende ledighed men også andre faktorer).

Noget andet er så at jeg ikke helt kan greje hvorfor det er særlig slemt at begge problemer eksisterer i kombination. Det siger selvfølgelig sig selv at det er mere ubehageligt med to problemer i stedet for et men ud fra overskriften "En dårlig kombination" skulle man tro at problemerne gensidigt forstærker hinanden og hvordan det skulle foregå synes jeg ikke fremgår af artiklen.