Lider kønsforskere af vrangforestillinger?

Man kan undre sig over, hvilke ensidige synspunkter der dog bliver udtalt af statsansatte kønsforskere inden for humanvidenskab. Hvorfor er der ingen kvalitetskontrol, der sikrer imod, at ekstreme synspunkter bliver fremsagt uimodsagt som om det var den rene videnskabelige sandhed? Kønsforskeren Kenneth Reinicke ved RUC hævder f.eks: "Der er ingen mennesker, der bærer en på forhånd defineret kønsidentitet med sig, og køn er ikke statisk."
Sådanne udsagn er vel stort set løgn; i hvert fald modsiges de i høj grad af anden forskning der er baseret på naturvidenskab. Enhver forsker, uanset fagområde, har efter min mening pligt til at tage det alvorligt, hvis hans egne teser modsiges af andres forskningsresultater. Man må ikke bare negligere evidens, som man ikke bryder sig om. Hvis man kun støtter sig på, hvad der taler til fordel for ens tese, og udelader alt hvad der taler imod, arbejder man ikke videnskabeligt.

Debat med Grethe Kragh-Müller
Grethe Kragh-Müller, lektor ved DPU, arbejder med børns udvikling, forældres håndtering af vanskelige børn m.m. Hun har skrevet adskillige bøger.
"Information" havde i sektion 2 d. 5. juni en stort opsat artikel med titlen: "Drenge lærer teknik, piger lærer omsorg." Den er en redigeret udgave af en artikel, der d. 13. maj blev bragt i webmagasinet forum, på http://www.kvinfo.dk/side/559/ar.... Den baseres på udtalelser fra Becky Francis (England) og Grethe Kragh-Müller (Danmark). I artiklen hedder det bl.a.: " . . Dette synspunkt deles af Grethe Kragh-Müller . . der konstaterer, at der ikke er nogen væsentlig medfødt forskel på pigers og drenges hjerner, men at hjernen udformer sig efter, hvordan den bliver brugt. ."
Jeg skrev et par indlæg på Informations blog, http://www.information.dk/193360..., og angav nogle kildehenvisninger til relevant forskning som viser det modsatte. Jeg blev mødt af modargumenter à la: " Det er i høj grad op til de enkelte forældre at forsøge at modvirke og ikke acceptere at kvinder er genetisk bestemt til at føde børn og lave sovs, og at de lige så godt kan lade være med at tænke i abstraktioner. Den slags blæser kvinder på, og de udvikler sig, på trods af modstanden fra mænd, til at udfylde deres plads i samfundet som ingeniører og atomfysikere. Det eneste der mangler er anerkendelse, også til de ledende stillinger, og dem giver mændene ikke frivilligt fra sig." Jeg blev stort set skældt hæder og ære fra og beskyldt for at ville sende kvinder tilbage til kødgryderne. Feminister som er uimodtagelige for argumenter dominerede bloggen.
Frustreret skrev jeg et læserbrev, som så blev optaget i Information d. 9. juni. Her skrev jeg bl.a.: "Det er ikke okay at eksperter på et bestemt felt simpelt hen vender det døve øre til forskningsresultater som de ikke kan lide. Den attitude er uforenelig med at drive videnskab. Francis og Kragh-Müller kan således ikke regnes som videnskabelige forskere, men kun som ideologiske bannerførere for en teori der stemmer meget dårligt med virkeligheden."
Dén meget skarpe formulering kunne de godt lide på DR. Læserbrevet førte til, at der blev arrangeret en diskussion på DR2 deadline d. 10. juni om aftenen mellem Grethe Kragh-Müller og mig.
Diskussionen blev indledt med at Kragh-Müller talte. Hun sagde at der også er en indvirkning af kønshormoner på hjernen, og at biologien altså spiller en vis rolle. Dette anser jeg for at være en ny indrømmelse. Det er i direkte modstrid med hvad hun udtalte til artiklen i webmagasinet forum, og en google-søgning kunne ikke vise at hun nogensinde tidligere har udtalt noget lignende. At hun gav denne indrømmelse for åben skærm anser jeg for et lille nøk i retning af at humanistiske forskere anerkender biologien.
Set fra hendes side var det vel en taktisk indrømmelse, for dermed fratog hun mig muligheden for at gå meget direkte i rette med hende. Men - modsat hvad journalisterne på DR2 ønskede - så søger jeg ikke at opgejle en konflikt for konfliktens egen skyld. Så diskussionen foran fjernsynskameraet blev rimeligt behersket og saglig.
Bagefter sagde hun bl.a. til mig, at hun var meget stødt over at jeg havde skrevet, at hun ikke kan regnes for en videnskabelig forsker. Det var også præcis denne sætning, der havde fået journalisterne op af stolene. Jeg svarede at jeg kunne ikke vide om det hun var citeret for i artiklen, var repræsentativt for hendes synspunkter i øvrigt, men at mit udsagn kun var baseret på hvad der fremgik af artiklen.
Når jeg nu bagefter genlæser hvad der står i artiklen på forum, så er det i direkte modstrid med hvad hun sagde i fjernsynet. Spørgsmålet er så, hvad hun virkelig mener. Jeg vælger dog at tolke det positivt, sådan at den meget hårde udtalelse om hendes mangel på videnskabelighed har provokeret hende så meget, at hun har tvunget sig selv til at tage biologien lidt mere alvorligt. Jeg håber at hun har fået så stor en forskrækkelse, at hun ikke fremover udtaler sig lige så ensidigt om at der ikke er nogen væsentlige medfødte forskelle på drenge og piger.