Bekymrede forskere bekymrer mig

De bekymrede forskere er alle vegne. De bekymrer sig efterhånden mere, end de forsker. Et eksempel:

Det må være frustrerende for Norges kønsmodellører. Nu har de endelig gennem vold og tvang fået noget nær "ligestilling"* i politik.

Lige som de har fået dette på plads, viser det sig, at der sker en kraftig kønslig arbejdsdeling inden for politik. De to køn vælger altså klart forskellige områder inden for politik, når de skal arbejde med den.

Se, nu stikker den grimme biologi igen sit grumme hovede frem. Lige meget hvor meget socialingeniørerne justerer og regulerer og lovgiver. Altid kommer denne fordømte menneskelige natur igen.

Og hvor er jeg glad for det. At naturen igen sætter sig igennem og fejer de totalitæres forsøg på ensretning af banen :D

Et annet sentralt funn, som betegnes som bekymringsverdig av forskerne, er at det ser ut til å være en tiltakende horisontal kjønnssegregering i politikken.

Med dette menes det at kvinner og menn gjerne jobber med ulike politiske felt. Ifølge forskningsleder ved ISF, Mari Teigen, som ledet den norske delen av prosjektet, er dette ikke minst tydelig på det norske Stortinget.

Det bekymrer forskerne at kvindelige og mandlige politikere interesserer sig for forskellige politiske områder?

De her bekymrede forskere begynder at irritere mig. Hvad med om de holdte sig til at være deskriptive i stedet for at være så uendeligt normative. Hvad med om de forsøgte at beskrive, hvordan virkeligheden er i stedet for at bekymre sig om den?

Ser I, kære læsere, så snart fordelingen, endda bare i interesser, blandt mænd og kvinder afviger bare en smule fra deres politisk motiverede unormalfordeling, bliver de bekymrede. De må godt nok have et hårdt liv og bekymre sig konstant, medmindre da de faker bekymringen for at få flere forskningsmidler!

De kalder sig forskere, men som jeg nu har måttet konstatere mange, mange gange, er de mere ideologer end forskere, de her såkaldte kønsforskere.

http://www.forskning.no/artikler...

Udover kønsforskning er det for tiden de såkaldte klimaforskere, der bekymrer sig mere end de forsker, men mere om det en anden gang.

*Det vil sige, det kalder de det, men i virkeligheden er der tale om unaturlige, men kunstigt ved tvang opretholdte fordelinger, der ikke afspejler interessen for politik og talentet derfor i de to grupper.