Eliteundervisning på en anden måde
Skrevet af Poul Andersen, fre, 24/04/2009 - 16:39
Mange finder, at folkeskolen er mere børnepasning end undervisning.
I enhedsskolen begynder mange elever at kede sig gevalttig, ikke mindst når de er omkring 7. klassetrin.
For mange elever kan årsagen være, at forældrene i god tro lod dem starte et år senere end de egentlig havde behøvet. Ofte efter samråd med børnehaven ønsker mange forældre nemlig, at deres børn skal have en god skolestart ved ikke at lide for meget i forhold til ældre børn i samme klasse. Denne uhensigtmæssighed lader sig ikke let omgøre i det senere skoleforløb, da der ikke findes planer i undervisningsforløbet, som naturligt muliggør at springe et klassetrin over. Det er endvidere også sjælendt, at en elev direkte ønsker at forlade alle sine klassekammerater samtidig.
Mere generelt fremstår der et tydeligt problem for de dygtigste elever i klassen. Kravene i undervisningen bliver mærkbart mindre udfordrende fra ca. 7. klassetrin. Mange keder sig derfor direkte og føler spild af megen tid. Det gælder også for mange af de fremmelige, men mindre bogligt begavede. De føler især, at undervisningen er mere urelevant i forhold til deres fremtidige drømme.
Hvad kan der gøres? Jeg har et forslag, som er værd at overveje. Lav et hurtigspor fra 7.-9. klassetrin ved at koncentrere al pensum fra 3 år til 2 år. Dette spor skal ikke kun være forbeholdt de dygtigste i klassen, men være åben for alle, der gerne vil fremskynde en afslutning af den ordinære grundskole. Det skulle gerne give elever, som er mindre skoletrætte ved den ordinære skoleslutning, og som derfor også vil være mere parate til at få en videregående uddannelse afsluttet på rimelig tid, også dem, der satser på en erhvervsuddannelse. Hvad der måtte mistes i undervisningen på hurtigsporet, vil utvivlsomt blive indhentet i den senere uddannelse.
Mange har ønsket en lavere afgangsalder, både for de studerende som for en række erhvervsuddannelser. Samfundsøkonomisk vil der være meget at spare, hvis flere kunne få et år mere på arbejdsmarkedet. For den enkelte vil det give en større livstidindkomst.
Hvad siger de undervisningsansvarlige? Hvor meget vinder UK på, at skoleforløbet der frem til en studentereksamen er ét år kortere end i Danmark? Lad os få en debat herom!
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Myrer forsvarer savannens træer
I forbindelse med en undersøgelse af vegetationen i den centrale højland i Kenya, bemærkede forskerne at elefanterne...
Er fremtidens forsker kineser?
Ganske som man kunne forvente, flytter danske virksomheder nu mere af deres forskning til udlandet. Så ideen om, at det...
Informationsmøder i senommeren om EU's forskningsprogram
EU løfter snart igen låget på pengekassen til forskning og udvikling af ny teknologi. Det sker med en række opslag i...
Viden uden velstand
De senere år har universiteterne modtaget flere penge til forskning end tidligere, men disse ekstra midler er ikke...
Udenlandske forskere flygter fra skatten i Danmark
Ud af cirka 3000 udlændinge på forskerordningen i Danmark forlænger kun 50 deres ophold, når de efter tre år skal til...
Dansende nanotråde giver bedre viden
Dansende nanotråde giver bedre viden Danske nanoforskere har som nogle af de første filmet hvordan nanotråde bevæger...
Nu lettere at bidrage med pressemeddelelser
Kære bruger af Forsker.net Det er ikke længere nødvendigt at logge ind på Forsker.net for at lægge pressemeddelelser op...
Kandidaterne udvandrer
Nye tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at flere og flere højtuddannede udvandrer fra Danmark, og at...
Desperate danske politikere vil genindføre Stavnsbåndet
For kort tid siden var SF og Socialdemokraterne ude med forslag om, at unge med en universitetsuddannelse enten skulle...
Vuggevisen om vidensamfundet
Over de sidste ti år har Danmark mistet en fjerdedel af alle industri-job til udlandet. Det officielle og etablerede...