forsker.net - forskning, formidling og samfund

Nanopartikler gør din jakke skudsikker - se video

Esben Kjær Unmack Larsen — Mon, 17 Nov 2008 21:36:03 +0000

Skudsikre veste kan nu blive meget bedre. Ved at påføre væske der indeholder nanopartikler på stof får du en fleksible skudsikker vest.

Se videoen om hvordan Nanopartikler gør din jakke skudsikker.

"Lufthavnsmalaria" vækker bekymring

Lennart Kiil — Wed, 12 Nov 2008 10:50:48 +0000

I en globaliseret verden med luftfart og international fødevareproduktion er "lufthavnsmalaria" nu en reel trussel, som forskere er begyndt at tale mere om. Forskerne bruger udtrykket, når de skal forklare, hvorfor malaria nu er spredt til områder i Europa og USA. Der bliver også peget på det varmere klima, som en medvirkende årsag.

Lufthavnsmalaria overføres, når en malaria-inficeret myg stikker et menneske, der opholder sig i nærheden af en international lufthavn. I USA har varmere klima i storbyer med megen international lufttraffik, som eksempelvis New York og Los Angeles, betydet et mere imødekommende miljø, hvor de inficerede myg kan overleve.

Myggen begynder sin rejse fra områder, hvor malaria er normalt forekommende. Den kan overleve rejsen i flyet, og når den forlader flyet, kan den leve længe nok til at smitte mennesker på en destination, hvor der ellers ikke normalt forekommer malaria.

"Efterhånden som den internationale rejseaktivitet stiger og klimaet forandrer sig - specielt varmere og mere fugtige nætter - bliver USA et mere stabilt økosystem, hvor insekterne kan overleve længere," siger James H. Diaz, der er leder af Environmental and Occupational Health ved Louisiana State University.

Hvordan undgår vi lufthavnsmalaria?

"Det bedste forsvar mod spredningen af malaria gennem internationale rejseaktiviteter er forebyggelse, tidlig indgriben, hurtig behandling af patienter og dræning af vådområder i nærheden af lufthavne, hvor myggene ellers formerer sig," slutter Diaz af.

Klimaflygtninge

Lennart Kiil — Tue, 11 Nov 2008 16:14:16 +0000

Videnskabscaféen præsenterer i samarbejde med Den Franske Ambassade, Grønt Netværk og Café Katz den tredje Café Climat i en serie af videnskabscaféer om klimaændringerne og deres konsekvenser afholdt på engelsk i København K.

På engelsk.

Læs mere:
http://vcaf.dk/790/Caf%C3%A9%20C...

Bright Green Youth

Lennart Kiil — Tue, 11 Nov 2008 16:11:07 +0000

500 unge fra hele verden samles fra den 8. til den 11. august 2009 til stor international klimakonference i Sønderborg

De 500 deltagere mellem 14 og 18 år skal på klimakonferencen drøfte klimaspørgsmål, som trænger sig på i deres hverdag. De kommer fra vidt forskellige dele af verden, og medbringer hver deres rygsæk med problemer og mulige løsninger på klimaudfordringerne.

Læs mere:
http://www.danfossuniverse.com/p...

Slangebid mere dræbende end hidtil antaget

Thomas Hesselberg — Tue, 11 Nov 2008 00:59:54 +0000

Mange mennesker har en indbygget frygt for slanger, som sikkert stammer fra vores forfædre. En ny undersøgelse baseret på udgivet literatur og rapporter om slangebid fra hele verden viser at vores frygt faktisk er velbegrundet. Undersøgelsen finder at mellem 1 og 5 millioner mennesker hvert år bides af slanger på verdensplan.

Slanger findes næsten overalt på jorden, men antallet af arter er højest i troperne. De fleste slanger er giftige og bruger deres gift til at paralysere deres byttedyr, som typisk består af små gnavere, firben og frøer.

Giften bruges dog også hos mange arter i selvforsvar når den føler sig truet og det her er, det kan blive farligt for mennesker. Selvom kun få arter er deciderede livsfarlige, så kan disse udgøre en betydelig risiko for mennesker der arbejder udendørs i troperne.

Forskere fra Kelaniya Universitet i Sri Lanka og fra Liverpool School of Tropical Medicine i Storbritanien har netop publiceret en undersøgelse af slangebid i tidsskriftet PLoS Medicine. Deres undersøgelse er baseret på videnskabelige artikler og på rapporter fra FN’s organisationer samt WHO.

De fleste slangebid kommer fra Asien og Sydøst Asien i særdeleshed efterfulgt af den sydlige del af Afrika, Central Amerika og den nordlige den af Sydamerika. Selvom kun en lille andel af slangebid medfører døden resulterer giften i flere tilfælde i celledød og ødelæggelse af væv, som kan give permanente skader og handicap.

Forskerne vurderer at slangebid dræber mellem 20,000 og 90,000 mennesker årligt, heraf langt hovedparten i syd og sydøst Asien. Samtidig vurderer de at mellem 400,000 og 1.8 mio., især unge mennesker i troperne, bliver handicappet i varierende grad på grund af slangebid. Siden kun en brøkdel af alle bid giver permanente skader finder de frem til at mellem 1 mio. og 5 mio. mennesker hvert år bides af slanger.

Disse overraskende store tal har en betydelig økonomisk og sundhedsmæssig betydning for landbefolkningen i flere tropiske områder og forskerne kalder derfor for øget fokus på problemet og ikke mindst større tilgængelighed af anti-venom i disse områder.

Kilde:
Kasturiratne A, Wickremasinghe AR, de Silva N, Gunawardena NK, Pathmeswaran A, et al. (2008) Estimating the global burden of snakebite: A literature analysis and modelling based on regional estimates of envenoming and deaths. PLoS Med 5(11): e218. doi:10.1371/journal.pmed.0050218

Sjove billeder af nano-toilet – verdens mindste toilet

Esben Kjær Unmack Larsen — Mon, 10 Nov 2008 12:29:16 +0000

Sjove billeder af nano-toilet og Rodins ”Tænkeren” på størrelse med en bakterie.

Se billederne af nano-toilettet.

Der uddannes flere forskere end nogensinde

Lennart Kiil — Sun, 09 Nov 2008 15:37:44 +0000

Danmarks Statistik har lavet en undersøgelse for Politiken, der viser, at der uddannes flere forskere i Danmark end nogensinde før.

I alt er der nu 6.800 ph.d.-studerende i Danmark mod cirka 4.900 for 10 år siden.

Det er især inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, der er markant fremgang i nye studerende med forøgelser på henholdsvis 33 og 50 procent fra 2006 til 2007.

En stor del af stigningen udgøres af kvinder, der i højere grad end tidligere går i gang med en forsker-uddannelse. Kvindernes andel er vokset langt hurtigere end mændenes fra 39 procent i 1997 til 46 i 2007.

Bøller nyder at se andre lide

Lennart Kiil — Fri, 07 Nov 2008 14:33:24 +0000

Hjerneskanninger viser mangel på empatisk respons hos unge bøller og antyder ligefrem, at meget aggressive unge opnår nydelse ved at påføre andre smerte. Det er forskere fra University of Chicago, der er kommet frem til de opsigtsvækkende resultater.

Skanningerne viste, at områder i hjernen, der er forbundet med belønning, blev mere aktive, når de unge bøller så videoklip af nogen der udsætter en anden person for smerte. Normale unge havde ikke denne respons i hjernens belønningscenter, når de så de samme videoklip.

"Det er første gang at hjerneskanninger er brugt på den her måde. Forhåbentligt kan resultaterne bruges til at give os en bedre forståelse af, hvordan vi skal arbejde med aggressive og voldelige unge," siger Jean Decety, der er professor i psykologi og psykiatri.

De nye resultater antyder, at den naturlige empatiske impuls er forstyrret hos aggressive unge. Skanningerne viste også en forskel på de områder i hjernen der aktiveres ved smerte opstået ved uheld og smerte, der bevidst påføres et andet mennesker.

Kilde: "Atypical Empathetic Responses in Adolescents with Aggressive Conduct Disorder: A functional MRI Investigation" Biological Psychology.

Forskere laver mini-rygsække til celler

Lennart Kiil — Fri, 07 Nov 2008 11:24:20 +0000

Forskere ved MIT har lavet en nano-rygsæk. Den meget lille rygsæk skal spændes på "ryggen" af celler, og forskerne håber, den kan bruges til at transportere og aflevere medicin, hjælpe med at diagnosticere kræft.

"Ideen er at bruge celler som hjælpere til at bære stoffer til svulster og betændte områder," siger Darrell Irvine, der er lektor og medforfatter på artiklen om de nye nanorygsække.

Michael Rubner, leder af MIT's Center for Materials Science and Engineering og hovedforfatter på artiklen om de nye "rygsække", siger det - så vidt han ved - er første gang, nogen har hæftet en syntetisk beholder fast til en celle.

De små polymerrygsække gør det muligt for forskere at bruge celler til at fragte små ladninger ret præcist rundt, fordi polymerrygsækkene også går det muligt at manipulere cellernes bevægelse ved hjælp at magnetiske felter.

Rygsækkene er så små, at de ikke forstyrrer cellernes normale livsfunktioner. Cellerne kan stadig interagere med deres omgivelser, på samme måde som de normalt gør det.

"Målet er at påvirke cellen så lidt som muligt," forklarer Robert Cohen, professor og kemiingeniør ved MIT og medforfatter.

Kilde: Nano Letters.

Aarhus Universitet inviterer pressen til konference om klima og demokrati

Lennart Kiil — Thu, 06 Nov 2008 13:55:40 +0000

Hvad betyder det enkelte menneskes deltagelse i debatten om klimaet? Hvad har man ret til i forhold til myndighederne, og hvilket ansvar har man selv?

Som optakt til det store klimatopmøde i København i november-december 2009 holder Aarhus Universitet en konference om de juridiske rettigheder og pligter i klimaspørgsmål.

Konferencen holdes også i anledning af 10-års jubilæet for underskrivelsen af Århuskonventionen, og der bliver sat fokus på sammenhængen mellem netop Århuskonventionen og den aktuelt gældende klimakonvention, der er vedtaget i Rio De Janeiro.

Århuskonventionen var banebrydende som det demokratiske instrument, der på miljøområdet sikrede borgerne adgang til information, deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til domstolene. Særligt i lande med begrænset eller tvivlsomt demokrati har Århuskonventionen haft stor indflydelse. De principper, som ligger til grund for konventionen, er således gentaget i FN’s klimakonvention, hvor borgerne sikres de samme rettigheder som på miljøområdet.

Bemærk: Tilmeldingsfrist 10. november

Læs mere her:
http://www.klima.au.dk/

Videnskab.dk - Nyheder

Lennart Kiil — Thu, 06 Nov 2008 11:32:04 +0000

De sidste nyheder fra videnskab.dk - Videnskabelige nyheder på nettet!

RealClimate

Lennart Kiil — Thu, 06 Nov 2008 11:31:59 +0000

Climate science commentary by actual climate scientists...

Politiken.dk Videnskab

Lennart Kiil — Thu, 06 Nov 2008 11:31:57 +0000

Politiken.dk - det levende net.

Nyt fra Københavns Universitet

Lennart Kiil — Thu, 06 Nov 2008 11:31:46 +0000

Nyt fra KU

jp.dk Ny viden

Lennart Kiil — Thu, 06 Nov 2008 11:31:41 +0000

Jyllandsposten

Berlingske.dk | Viden

Lennart Kiil — Thu, 06 Nov 2008 11:31:24 +0000

Opdateres hvert minut

Aarhus Universitet - Nyheder

Lennart Kiil — Thu, 06 Nov 2008 11:31:23 +0000

Seneste nyheder fra Aarhus Universitet

Klimaprojekt vinder DM i naturfag

Lennart Kiil — Wed, 05 Nov 2008 17:11:40 +0000

Naturfagslærerne Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen fra Krogårdsskolen er i dag blevet kåret som vindere af DM i naturfag 2008. Deres vinderprojekt ”Miljø og innovation” er et nyskabende undervisningsforløb til 8. klasse, hvor eleverne får mulighed for at deltage aktivt i løsningen af klimaproblemerne.

Lærerne fortæller, at de har oplevet, at mange elever følte sig magtesløse i forhold til klimaproblematikken, og derfor har de startet et valghold, hvor eleverne har kunnet ruste sig til at gøre en forskel.

Under forløbet opbygger eleverne viden om klimavenlige energibesparelser i hjemmet og på skolen med hjælp fra lærere, rådgivende ingeniørfirmaer og Statens Byggeforskningsinstitut. Eleverne undersøger både lokale virksomheder og de bygninger, de selv færdes i til daglig. Det gør de fx ved at tage termobilleder, som viser, hvor der sker unødigt varmeudslip. Det hele munder ud i konkrete løsninger på energispildproblemer og dannelsen af en klimapatrulje, som formidler resultaterne til andre skoleklasser og til de virksomheder, der har deltaget i forløbet.

Ifølge dommerne udmærker vinderprojektet sig ved at ”beskæftige sig med et væsentligt emne, hvor viden samtidig anvendes i praksis, og ved at tage udgangspunkt i elevernes hverdag og lade dem få indflydelse”.

Finalen i DM i naturfag 2008 fandt sted på Uddannelsesforum i Odense, og vinderen er udvalgt blandt 12 spændende finaleprojekter.

Samtlige finaleprojekter kan ses her:
http://www.formidling.dk/sw15084...

Journalister inviteres i laboratoriet - ansøgningsfrist

Lennart Kiil — Wed, 05 Nov 2008 11:15:12 +0000

Det europæiske initiativ for videnskabsformidlere - EICOS - inviterer journalister på en uges laboratorieophold.

En række udvalgte laboratorier er åbne fra lørdag den 6. juni til lørdag den 13. juni 2009, men kun for journalister der på forhånd er tilmeldte.

Tilmeldingsfristen er den 15. februar 2009.

Laboratorieophold er ved Max Planck Instituttet i Göttingen, Tyskland.

Mere information findes på EICOS hjemmeside:
http://www.eicos.mpg.de/

Komplementære forældreroller er hardwired og fordelagtige

Lennart Kiil — Tue, 04 Nov 2008 10:27:44 +0000

Mor og fars forskellige roller som forældre er i høj grad genetisk bestemte, det viser en ny undersøgelse lavet af forskere på University of Exeter og University of Edinburgh.

Studiet viser, at forskellen på, hvor mænd og kvinder lægger deres fokus som forældre, reflekterer en bagvedliggende genetisk forskel mellem kønnene.

Forskerne lavede undersøgelsen på biller, men mener deres opdagelse er relevant for andre dyr - inklusiv mennesket.

Specialiserede roller for hvert køn er meget udbredt i dyrearter, hvor begge køn tager del i børneopdragelsen. Hovedforfatter til artiklen, professor Allan Moore, forklarer:

"Det er ikke usædvanligt, at mor og far har en forskellig tilgang til ungerne. Hos mennesket kom det - indtil for nylig - til udtryk ved at far forsørgede og mor tog sig af børnene. Det samme mønster finder vi i mange andre dyr, hvor moderen ofte står for den mest direkte omsorg, mens faderen holder reden i stand og bringer føden hjem."

Men hvorfor overhovedet dele opgaverne op?

Moore fortsætter, "simpelthen fordi arbejdsdeling er mere effektiv - det viser tidligere undersøgelser."

Han forklarer også, at det ikke er nogen tilfældighed, hvem af forældrene der får hvilken af de to komplementære roller: "Genetikken disponerer de to køn to hver deres rolle - det er hvad vi med vores forsøg for første gang overbevisende har vist."

Evolutionen af komplementære roller for kønnene har også en anden fordel - udover at arbejdsdeling er mere effektiv: "Specialisering reducerer konflikt mellem forældrene og hjælper til at skabe en effektiv og stabil familieenhed," slutter Moore af.

Offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.