De fleste af os bruger omkring 7-9 timer i en passiv tilstand af ubevidsthed hver evig eneste dag. Hvorfor ’spilder’ vi omkring en trediedel af vores liv med at være inaktive? Denne tid kunne vi da givet bruge meget mere fornuftigt.

Som alt andet i den omgivende biologiske verden må søvn være udsat for evolutionære kræfter. Da søvn kan findes overalt i dyreriget, må fordelene af søvn være større end den åbenlyse ulempe ved at have mindre tid til rådighed for at søge føde og reproducere sig.

Vi kender det fra os selv. Når vi mangler søvn bliver vi trætter og mister noget af både vores mentale og motoriske evner. Ved længere perioder uden søvn begynder vi at hallucinere og at miste grebet om virkeligheden. De samme symptomer ses hos mange dyr.

Vi har imidlertid stadigvæk ikke helt løst mysteriet om, hvorfor vi egentlig har brug for søvn. I en nylig udgivet oversigtsartikel ser forskeren Emmanuel Mignot fra Howard Hughes Medical Institute nærmere på hypoteserne om søvnens nødvendighed.

Søvnperioder kan opdeles i en dyb drømmende REM søvn og en lettere ikke-REM søvn. Det er betydeligt lettere at vække både dyr og mennesker, når de ikke befinder sig i REM søvnperioden. Migrerende og svømmende dyr samt dyr udsat for mange rovdyr udviser kun korte perioder af REM søvn og nogle dyr er endda i stand til at sove med kun en hjernehalvdel ad gangen.

Mignot beskriver tre større hypoteser om fordelene ved søvn.

Søvn som en energisparende mekanisme
Søvn udviklede sig som en måde at spare energi på i perioder, hvor det er mere vanskeligt at finde føde. Denne hypotese får støtte af studier i økologiske nicher, men den forklarer ikke forekomsten af den mere energikrævende REM søvn. Den højere sårbarhed mens et dyr sover kan også meget vel vise sig at udligne fordelene ved at spare energi.

Søvn giver synaptisk plasticitet og er hukommelsesskabende
Søvn udviklede sig som en måde hvorpå hjernen udrenser indlæringsepisoder i løbet af dagen ved at skabe synpatiske ændringer (synapser er forbindelser mellem de enkelte hjerneceller), således at kun de vigtigste episoder gemmes i hukommelsen. Denne hypotese støttes af de åbenlyse mentale forstyrrelser, der fremkommer efter mangel på søvn i mennesker og pattedyr. Den forklarer imidlertid ikke hvorfor også mere primitive dyr har brug for søvn eller at indlæring og hukommelse også kan dannes uden søvn.

Søvn genopbygger makromolekyler
Lageret af cellulære byggesten til makromolekyler, som indgår i f.eks. kolesterol og protein syntese og i intracellulær transport, opbruges i løbet af dagen og der er derfor brug for inaktive søvnperioder til at genopbygge lageret. Denne hypotese forklarer tilfredsstilende, hvorfor søvn er nødvendigt i alle dyr, men forklarer ikke tilstedeværelsen af REM søvn.

Det ser ud til at ingen af hypoteserne alene kan forklare, hvorfor vi har brug for søvn. Søvnens gåde kan derfor endnu ikke siges at være tilfredsstillende løst. Men mon ikke flere videnskabelige studier i fremtiden kan bringe os tættere på løsningen.

Kilde
Mignot E (2008) Why we sleep: The temporal organization of recovery. PLoS Biol 6(4): e106. doi:10.1371/journal.pbio.0060106