Lennart Kiils blog

Som noget nyt kan alle kommende og nuværende brugere på forsker.net syndikere deres eksterne blog.

17-årige Michael Schantz Klausen fra Lyngby har vundet en konkurrence for unge forskere i Kina.

Center for Nanoteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (Nano•DTU) har netop udgivet bogen "Nanoteknologiske Horisonter". Bogen giver et indblik i forskning og anvendelse af nanoteknologi og henvender sig til alle med interesse for nanoteknologi.

Nanoteknologi er et populært emne på gymnasieuddannelserne, og Nano•DTU bliver jævnligt kontaktet af elever og lærere, der leder efter lettilgængelig materiale om nanoteknologi. Centret udgiver derfor nu 'Nanoteknologiske Horisonter', der i 13 spændende og farverige kapitler beskriver nanoteknologiens udvikling og anvendelse.

Her henimod slutningen på agurketiden har en lille uoverensstemmelse i den danske medieverden omkring forskningsformidling givet mig lejlighed til at skrive et indlæg, der forhåbentligt kan illustrere et par væsentlige pointer, nemlig:

1) Variation er vigtigere for selektion end gennemsnit er.

2) Lad være at planke dine historier fra andre steder, som videnskab.dk har det med.

Historien starter med publiceringen af Gender Similarities Characterize

...er næppe nogen nyhed. Selvom det bliver præsenteret som sådan i mange medier i dag.

At det er vores evolutionære historie, der gør sig gældende, bliver såmænd også nævnt.

Der er ikke noget overraskende i "nyheden."

At kvinder er genetisk disponerede for at vælge deres partnere ud fra nogle bestemte kriterier, kan vi ikke lave om på.

Faktisk bør vi end ikke forsøge at lave om på det.

Hvad vi derimod kan gøre, er, at se på hvordan vores samfundsindretning spiller sammen med det biologiske faktum.

Det gjorde jeg her:

For et par år siden undrede jeg mig over det paradoksale i den modstand Greenpeace udtrykte mod ITER i Frankrig:

http://zensci.com/blog/lennart-k...

Selv nu, hvor truslen fra CO2 regnes for mere betydelig, vil Greenpeace åbenbart ikke have noget med ordet 'atom' at gøre:

http://180grader.dk/nyheder/Klim...

Det bliver efterhånden svært at tage dem seriøst.

Dagens (eller gårsdagens for at være præcis) sjove nyhed fra Sverige:

Hormonsprej kan lindra social fobi

Nässprej med hormonet oxytocin kan lindra social fobi. Svenska forskare hoppas på en ny behandling mot sjukdomen som drabbar var tionde person i befolkningen.

Det er blandt andre forskere fra Karolinska Instituttet, der står bag.

Kilde: http://www.dn.se/DNet/jsp/polopo...

Korrelationer er en slags videnskabelige generaliseringer.

Problemet med generaliseringer er, at de er kedelige.

Med mindre altså at man giver eksempler og forklarer mekanismerne bag.

En god ting ved generaliseringer er, at man meget ofte kan lære noget af dem. Generaliseringer er det, vi bygger vores regler på.

Når vi snakker om "undtagelsen der bekræfter reglen" mener vi med reglen simpelthen en generalisering, der meget ofte holder vand.

Undtagelsen er ofte meget mere interessant end reglen, men der er altså ikke så meget at lære af undtagelser.

Et klokkeklart eksempel på en ideolog, der klæder sig som forsker er Yael Itzhaki.

På engelsk har man udtrykket advocacy research for forskning, der er tilrettelagt med at bestemt politisk mål for øje.

På dansk kan vi kalde det aktivismeforskning:

"Women are more generous negotiators, better co-operators and are motivated to create win-win situations," says Itzhaki.

Fair nok. Det er klart en mulighed.

http://fpn.dk/liv/krop_valvare/a...

Muntre mennesker dør tidligere

Korrelationer giver gode overskrifter, men kan vi bruge alle disse undersøgelser til noget?

Om ikke andet til af få klarlagt, hvor vi skal lede efter mekanismer.

De interessante undersøgelser, dem der finder mekanismer, får dog sjældent den samme opmærksomhed i medierne, fordi mennesker elsker generealiseringer om grupper.

Hvorfor elsker vi generaliseringer?

Nok fordi de ordner verden på overskuelig vis.