Elitens krig mod drenge i forskning og uddannelse
Med den nye kommisær for forskning, innovation og videnskab Máire Geoghegan-Quinn vil EU gøre mere for "ligestilling" i forskningsverdenen. EU har ellers i forvejen gjort en del for "ligestilling".
Mange af EUs forskellige forskningsprogrammer har allerede længe givet kvinder ekstra point alene på grund af kønnet. Nu skal der åbenbart endnu mere "ligestilling" på bordet, så hvis man er dreng og aspirerer mod en karriere inden for forskningen i EU, kan man godt begynde at indstille sig på mere diskrimination, fordi man er født med de forkerte kønsorganer.
Drenge har for længst intuitivt forstået at politikere og bureaukrater - både på nationalt plan og på EU-plan - forsøger at indrette systemet sådan, at de altid kommer til at spille i modvind og med solen i øjnene. De reagerer nu i hobetal på dette ved at melde sig ud af uddannelsessystemet.
De skamløse politikere og bureaukrater bruger nu denne udvikling til at indføre endnu mere diskrimination mod drenge og mænd. Et argument, der oftere og oftere høres, er nemlig, at eftersom 60 procent af universitetsstuderende er kvinder, bør dette også afspejles i antallet af forskere. Derfor skal der indføres kvoter og andre former for politiske og bureaukratiske foranstaltninger, der skal sikre flere kvinder ved at diskriminere yderligere mod mænd.
Man kunne forestille sig at dette ville fratage flere drenge modet. Næste gang kan feministerne så sige. "Vi har 70 procent kvindelige universitetsstuderende. Så vi skal også have 70 procent kvindelige forskere og professorer."
Politikere og bureaukrater har været dygtige til at demotivere drenge og mænd. Det vil få katastrofale konsekvenser for vores fremtid.
- Lennart Kiil's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Om bloggen
- Beskrivelse
Forskningspolitik og -prioritering. Evolutionær psykologi og kønsforskning. Klima. Politisering af forskning og følgerne deraf.
Om Lennart Kiil
- Kort bio
Jeg er videnskabsjournalist. Jeg skriver om sundhed, videnskab, forskning og teknologi.